NATOUR: Biodiversitet er et uundgåeligt fokusområde som landskabsarkitekt
Biodiversitet spiller en stadig vigtigere rolle i den grønne omstilling af byggeriet. Flere initiativer - herunder Kulturministeriets ekspertgruppe, der arbejder på en ny national arkitekturpolitik, peger på biodiversitet som et centralt tema. Derfor taler Danske Arkitektvirksomheder med en række arkitektvirksomheder om deres arbejde med biodiversitet. Denne gang har vi talt med landskabstegnestuen NATOUR.
Hvordan arbejder I med biodiversitet i jeres virksomhed?
Vores afsæt for at arbejde med landskabsarkitektur og biodiversitet, er stedets naturlige egenskaber, og derfor også helst hjemmehørende, egnstypiske arter – for dels at bidrage med levesteder for dyr og dels skabe robuste uderum, som naturligt har en modstandsdygtighed og stedbundne oplevelseskvaliteter.
I tegnestuens arbejder er det ofte håndteringen af projektets klimatilpasning, som sætter rammen om arkitekturen og tilgangen til plantevalget. I de kystnære projekter giver det ofte sig selv, at det skal være hjemmehørende arter, der er robuste overfor det særlige klima i kystzonen. I en tid med stigende påvirkning fra ændrede klimatiske forhold, vil flere projekter løbende blive eksponeret for tilsvarende ekstreme klimatiske påvirkninger, og de naturlige dynamikker i landskabet.
Det gør en stor forskel, hvilken interesse bygherren har i netop biodiversitet, landskab og planter generelt. Jo større interesse og kendskab, des bedre grobund for at biodiversitet kan blive et centralt omdrejningspunkt for tilgangen til projektet og dets samspil med omgivelserne.
"Der kan være en selvstændig pointe i, at uderummet er overraskende og til tider krævende." Eva Sara Kehlet Rasmussen, indehaver & arkitekt, NATOUR
Arbejder I med biodiversitet som en strategisk ressource, og oplever I, at jeres ekspertise på området styrker jer som mindre landskabstegnestue i en tid, hvor biodiversitetskrisen får øget opmærksomhed?
Biodiversitet er et uundgåeligt fokusområde som landskabsarkitekt. Et redskab som biofaktoranalyse har vist sig relativt enkelt at bruge og formidle, og som kan give et godt, fælles udgangspunkt for et tværfaglige rådgiverhold og en bygherreorganisation, i forhold til at give biodiversiteten den nødvendige fokus og plads i det samlede projekt, og den vej rundt, bane vejen for at udfolde landskabsarkitekturens brede pallette af virkemidler og kvaliteter.
I landskabsprojektet for opdatering af de nære udearealer omkring Bioinnovation Institute har I haft et stort fokus på biodiversitet. Hvad har I lært af projektet?
Landskabsprojektet for Bioinnovation Institute (laboratoriebygning nær Tagensvej i København), havde fra starten et andet hovedfokus end biodiversitet. I den proces var det kun fordi, at bygherren (PensionDanmark) allerede havde en strategi og et rapporteringskrav, at projektet blev omprojekteret, for at sikre at det bestod af nærved 100% hjemmehørende arter.
Før var andelen cirka 1/3, med afsæt i hensyn til det plantevalg, der var taget i det oprindelige landskabsprojekt fra 2015, og lejerens ønske til et præsentabelt udtryk med en begrænset drift.
Det var velgørende at få lejlighed til at gentænke projektet ud fra krav, der i endnu højere grad sigter mod at bidrage til udvikling af nye kvaliteter og et bredere formål om at skabe biodiversitet, som fremmer sundhed og velvære for dyr og mennesker.
Der ligger en læring i, hvordan formålet formidles, og hvordan der arbejdes med uderummets forskellige udtryk hen over året. Der kan være en selvstændig pointe i, at uderummet er overraskende og til tider krævende - at der både i anlæg, drift og brug - i større eller mindre grad, arbejdes på nye måder med hvordan uderummet ser ud og bruges.
Naturen og landskabet er rammen om alt liv, og i en verden i forandring, må landskabsarkitekturen også omfavne forandringerne. Og det er indlysende at landskabsarkitekturen har netop potentialet til at spille hovedrollen i en verden, og en arkitektur med fokus på det levende og biodiversiteten.