NOVA5 Arkitekter søger bygningskonstruktør

Opdateret 15.04.19

NOVA5 Arkitekter søger en engageret bygningskonstruktør til vores store boligprojekter, både indenfor nybygning og renovering.

NOVA5 Arkitekter søger en engageret bygningskonstruktør til vores store boligprojekter, både indenfor nybygning og renovering.

NOVA5 Arkitekter arbejder indenfor bolig, uddannelse og idræt. Vores tilgang til projekterne og arkitektur udspringer af en social dagsorden kombineret med solidt håndværk hvor form, funktion, værdi, teknologi og miljø går hånd-i-hånd. Mange af vores projekter ligger i spændingsfeltet mellem renovering og nybygning med et stort fokus på bæredygtighed og det sociale miljø.

Samarbejdet 

Vi er en mellemstor tegnestue hvor projekterne planlægges og løses i et teambaseret samarbejde. Vi har udviklet egne projekteringsværktøjer, der understøtter det teambaserede samarbejde. Vi ser intern erfaringsudveksling og evaluering som væsentlige elementer for et godt samarbejde og gode faglige resultater.

Profil

Vi ser gerne at din profil ligger inden for følgende punkter, men vi er selvfølgelig åben overfor afvigelser:

  • 5-10 års projekteringserfaring
  • Gerne indsigt eller erfaring med alment boligbyggeri
  • Lyst og erfaring med projekter indenfor den eksisterende bygningsmasse
  • Lyst og vilje til et fagligt og socialt tæt samarbejde
  • Digitale kompetencer indenfor Revit, Navisworks og digitale tilsynsplatforme
  • Erfaring med udarbejdelse af beskrivelser og udbudsmateriale

Arbejdsopgaver 

Du vil indgå som en del af et projekteringsteam, der består ligeligt af arkitekter og konstruktører. En stor del af dit ansvarsområde vil være den byggetekniske detaljering, som vi lægger vægt på inddrages lige fra første skitse til den endelige aflevering. Alt efter projekternes størrelse vil teamet håndtere et eller flere projekter på samme tid.

Fagligt og socialt network 

Vi tilbyder et udfordrende job i en velfunderet tegnestue med høje arkitektoniske og faglige mål. Vi lægger vægt på et uformelt og tillidsfuldt miljø, hvor alles meninger og holdninger vægtes højt.

Vi værdsætter engagement og ansvarlighed for eget og andres arbejde, og tilstræber et miljø hvor erfaring og ungdommelighed supplerer hinanden.
Vores politik for efteruddannelse giver stor mulighed for og understøtter faglig dygtiggørelse og udvikling. Der vil således være stor mulighed for at vokse med opgaverne.

Vi tilbyder en velordnet løn og pension, afstemt efter kvalifikationer. Du får en arbejdsuge på 37 timer inkl. betalt frokost, der i sommerhalvåret kan nydes på vores store taghave.

Er NOVA5 Arkitekter noget for dig?

Send din ansøgning og evt. portfolio til e-mail: hvh@nova5.dk att. Hanne Vinkel Hansen, mærket Bygningskonstruktør”. Vi afholder løbende jobsamtaler.

Ansøgningsfrist: 09.05.2019