Nu rykker boligministeren endelig på grøn omstilling

Nyt regeringsudspil om grøn omstilling af byggeriet rummer gode tanker. Men det er afgørende, at bl.a. reglerne for byggeriet får et eftersyn, så de bliver mere overskuelige og bidrager til grønne løsninger. Og så skal forskning styrkes og målrettes.

Bedre sent end aldrig.

Sådan må man tage imod meddelelsen fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som tirsdag fremlagde et udspil, som lægger op til at stramme klimakravene til nye byggerier, og som lægger op til, at flere typer, kategorier og størrelser af bygninger skal være omfattet af kravene.

Eller som det formuleres i en pressemeddelelse fra ministeriet: ”Når vi bygger et nyt hus, et nyt sommerhus, eller når vi opfører en stor lagerhal, så skal klimaet tænkes ind helt fra start og i langt højere grad. Det betyder noget, hvilke materialer vi bruger. Eller hvordan energiforbruget til maskinerne på byggepladsen er.”

Hørt! Det er nemlig, hvad byggesektoren – herunder Danske Arkitektvirksomheder – i lang tid har argumenteret for. Og derfor er der også grund til at kvittere for, at ministeren omsider kommer på banen med det nye regeringsudspil, der går længere, end der var lagt op til i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021.

Indtil nu har kun nye byggerier over 1.000 kvm været omfattet af klimakrav, der sætter grænser for bygningens forbrug af CO2e. Nu ønsker regeringen, at flere forskellige typer af byggerier og i alle størrelser skal mødes af et klimakrav, ligesom processen på byggepladsen skal inkluderes i klima-regnestykket.

"Klimakravene – eller de såkaldte grænseværdier - vil være forskellige afhængigt af bygningstypen. Dermed vil de byggerier, som er lettest at bygge bæredygtigt, skulle leve op til højere krav." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Klimakravene – eller de såkaldte grænseværdier - vil være forskellige afhængigt af bygningstypen. Dermed vil de byggerier, som er lettest at bygge bæredygtigt, skulle leve op til højere krav. Hvilket er rigtigt og logisk tænkt.

I kølvandet på de nye stramninger lægger ministeren op til, at der skal ske et gennemsyn af reglerne for byggeriet, ”så de grønne ambitioner kan spille sammen med hensynet til sikre og sunde bygninger” – som ministeren selv formulerer det.

Dette er en meget vigtig tilføjelse. I byggesektoren har vi i lang tid peget på regelsæt, som er unødigt komplekse, og som i værste fald direkte modarbejder ambitionerne om at skabe et mere bæredygtigt byggeri. Derfor vil vi også holde ministeren fast på, at der kommer denne gennemgang, klargøring og sanering af reglerne, så de bliver mere overskuelige og de facto baner vej for den grønne omstilling.

Det har taget lang tid – også urimelig lang tid – for ministeren at blive klar til at fremlægge det nye udspil. Nogle vil givetvis være betænkelige ved, om byggesektoren vil kunne leve op til de krav, som regeringen lægger frem. Andre vil lige så sikkert være skuffede over, at kravene ikke er mere vidtgående.

Herfra vil vi gerne rose, at regeringen har forstået, at kravene skal afstemmes i forhold til, hvad det er for byggerier, vi taler om. Det er således vigtigt med differentierede krav. Men vi tror på og vil arbejde for, at grænseværdierne godt kan skærpes på de punkter, hvor regeringens ambitioner ligger i den lave ende.

Men – og der er et vigtigt men – hvis disse mål skal nås, bliver det afgørende, at ikke blot reglerne for byggeriet kommer til at understøtte udviklingen. Vi får også behov for en mere samlet og målrettet forskning i, hvordan byggesektoren bedst kan bidrage til den grønne omstilling – herunder forskning og afprøvning af nye materialer - samt en mere effektiv og strømlinet formidling af ny viden.

Kun hvis det sker, kan vi for alvor forløse byggesektorens fulde potentiale for at levere mere bæredygtige løsninger til det omgivende samfund.

Lad os håbe, at det nye udspil er et vidnesbyrd om, at regeringen endelig rykker og evner at skabe en ny sammenhæng mellem de nye politiske mål, som regeringen opstiller, og de muligheder, som byggesektoren får for at nå målene.