Foto_ LINK arkitektur
Til venstre ses afgående direktør Tommy Falch og til højre nyudnævnt direktør Kirsten Anker Sørensen.

Ny direktør hos LINK arkitektur

Opdateret 05.09.17 |
Af:
PRESSEMEDDELELSE

Foto: LINK arkitektur

LINK arkitekturs danske afdeling skifter ud i direktørstolen, hvor Tommy Falch overdrager sædet til Kirsten Anker Sørensen.

Med knap 500 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Sverige, Norge og Danmark er LINK arkitektur klar til at erobre nye kunder og markedsandele. Direktørskiftet er en manifestation af tegnestuens tilstedeværelse i Danmark, skriver LINK arkitektur om ansættelsen af deres nye direktør.

"Noget af det, vi slår på, er vores arkitektfaglige kapacitet og specialistkompetencer. Når man ringer til LINK arkitektur Danmark, får man adgang til alle vores eksperter i hele Norden," siger den nye direktør Kirsten Anker Sørensen, der allerede har betydelig erfaring i at lede kreative virksomheder og som oprindeligt er uddannet cand.merc.

I december 2016 solgte Tommy Falch og hans tre partnere Mogens Kristensen, Mette Dan-Weibel og Søren Byriel tegnestuen aarhus arkitekterne til norske LINK arkitektur. Et internationalt samarbejde var det naturlige næste skridt i tegnestuens vækststrategi, der i løbet af blot 30 år var vokset til en af Danmarks største arkitektvirksomheder.

Direktørskiftet markeres med reception for kunder og samarbejdspartnere til oktober i både København og Aarhus.

Læs hele meddelelsen om direktørskiftet hos LINK arkitektur