Nye forsikringsbetingelser i HDI
Så er forsikringsbetingelserne for 2019 klar. Ud over de nye dækninger af bl.a. ABR 18’s konventionalbod er der foretaget en fuld omskrivning af betingelserne, så de nu fremstår som en helhed der gælder eksklusivt for medlemmer.
Man behøver således ikke længere at sammenligne HDI´s standardbetingelser med de mange DANSKE ARK forbedringer, men kan læse betingelserne som et rent sæt specialbetingelser.
Forbedringerne for 2019 omfatter bl.a. dækning af de nye ansvarskrav i ABR 18, forhøjelse af personskadedækningen samt en ny retshjælpsdækning. Endvidere kommer der hele tre forbedringer i forhold til virksomhedens brug af projektforsikringer. Det sker på områderne selvrisikonedkøb, dækning af almindeligt erhvervsansvar og ansvar i forhold til tredjemand, som overstiger projektforsikringen.
De nye betingelser udsendes til de enkelte medlemmer, når behandlingen af den igangværende årsindberetning er afsluttet, men kan allerede nu læses herunder.