Nye overenskomster er vedtaget
Både arbejdsgivere og lønmodtagere har nu godkendt mæglingsforslaget om fornyelse af overenskomsterne i 2023. Det medfører, at arkitektoverenskomsterne mellem DIO II og FAOD, DM (JA), KF og TL er fornyet for en 2-årig periode frem til den 28. februar 2025.
Forligsmanden offentliggjorde onsdag den 12. april, at mæglingsforslaget til fornyelse af overenskomsterne i 2023 er vedtaget af både arbejdsgivere og lønmodtagere.
De nye arkitektoverenskomster gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2023. Vær dog opmærksom på, at nogle satsændringer først gælder fra et aftalt senere tidspunkt. Det gælder f.eks. den nye procentvise fordeling af pensionsbidrag, som først træder i kraft den 1. juni 2023, og satsen for særlig opsparing, der først hæves med virkning fra 1. marts 2024.
Selvom de nye arkitektoverenskomster gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2023, anbefaler DI, at virksomhederne venter med at regulere lønnen, indtil overenskomstparterne er blevet enige om oversættelsen af mæglingsforslaget, herunder af satsændringerne.
Overenskomsterne er fornyet - hvad sker der nu?
DI og arkitektforbundene FAOD, DM (JA), KF og TL er påbegyndt arbejdet med at oversætte forligsmandens mæglingsforslag til arkitektoverenskomsterne. Så snart arbejdet er færdigt, vil DI udsende invitation til et webinar om overenskomstfornyelsen.
Der er ikke fastsat en deadline for færdiggørelse af oversættelsen, men overenskomstparterne arbejder for at blive færdige hurtigst muligt, så virksomheder og medarbejdere kender overenskomstvilkårene for de næste to år.
Hvornår kan vi læse de nye overenskomster?
I vil kunne downloade de nye versioner af overenskomsterne som pdf-filer, når redigeringen af overenskomsterne er gennemført.
På DI’s hjemmeside kan du tilmelde dig nyhed om, når den nye version af arkitektoverenskomsterne offentliggøres og kan downloades som pdf, og når de kan bestilles fra tryk.
Mere information
Læs mere her om fornyelsen af arkitektoverenskomsterne, herunder de forskellige satser
Læs mere om overenskomstforhandlingerne og afstemningsresultatet hos DI
Tilmeld dig nyheder om arkitektoverenskomsterne på disse sider:
Arkitektoverenskomsten for arkitekter - DI
Konstruktøroverenskomsten for Arkitektbranchen - DI
TL-Konstruktør- og teknikeroverenskomsten - DI
Har du spørgsmål til indholdet af det vedtagne mæglingsforslag eller øvrige spørgsmål til overenskomstfornyelsen, er du velkommen til at kontakte DI: