Illustration af megafon

OPEN CALL: CASES SØGES TIL NY PUBLIKATION OM FORRETNINGSUDVIKLING

Dato 24.01.24 |
Af:
Teitur Hvidbro

Hos Danske Arkitektvirksomheder planlægger vi lige nu en ny digital publikation om generationsskifte, partneroptag, fusioner, opkøb og salg af arkitektvirksomheder. I den forbindelse er vi på jagt efter en række medlemsvirksomheder som vil dele deres erfaring. 

Med en ny publikation, vil vi samle erfaringer og gode råd til arkitektvirksomheder som står overfor forandring af forretningen. Publikationen skal være en hjælp i beslutningsprocessen og indeholde en række virkelige cases med eksempler på henholdsvis generationsskifte, partneroptag, fusioner, opkøb og salg. De udvalgte cases skal repræsentere virksomheder med forskellige ejerforhold, størrelser og forretningsstrukturer.  

Vil I være med i den nye publikation?  

Har jeres virksomhed været igennem et generationsskifte eller en fusion, har I opkøbt en anden virksomhed, eller har I udvidet partnerkredsen, så hører vi meget gerne fra jer. Måske har I gjort jer nogle erfaringer, som vi skal formidle i publikationen?  

Hvis I har lyst til at være med eller blot er nysgerrige på at høre mere, er I velkomne til at kontakte Teitur Hvidbro på th@danskeark.dk eller telefon: 93 92 90 15. Vi modtager input til cases frem til fredag den 9. februar.  

Vi forventer at have den nye publikation klar omkring sommeren 2024.