Opland søger erfaren projektleder med begejstring for landskabsarkitekturen
Opdateret 04.02.25
Er du vores nye kollega, som kan være med til at udvikle og drive projekter?
Om Opland
Opland har igennem 28 år arbejdet med landskabsarkitektur, mennesker og natur.
Vores formål er at inspirere gennem natur. Vi er begejstrede for arkitekturen og naturen og søger at inspirere vores kunder og samarbejdspartnere ved at forme og formidle processer og projekter, som gør en forskel for mennesker og natur. Det gør vi gennem vores seks fokusområder: Fællesskaber, Biodiversitet, Klima, Kultur, Landskaber og Drift & Pleje.
Vi er drevet af en dyb fascination og respekt for naturens elementer, materialer og rumlige kvaliteter, som vi bruger til at skabe enkel og klassisk landskabsarkitektur.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job med gode ansættelsesforhold i et dynamisk og uformelt miljø, hvor du samarbejder med kompetente og specialiserede kollegaer. Du vil blive en del af et landskabsteam, som arbejder med mange spændende og varierende landskabsopgaver, og hvor den faglige dialog og sparring sættes højt.
Du får frihed til at løse mange forskellige opgaver indenfor rammerne af Oplands formål og værdier og vil indgå i vores team af engagerede fagentusiaster, hvor vi prioriterer faglig viden med plads til sociale arrangementer.
Typiske arbejdsopgaver vil være udvikling, tilbud, planlægning og projektering af erhvervs- og boligområder, klimaprojekter, storskalalandskab samt parker- og byrum.
Dine kvalifikationer:
- Du er uddannet landskabsarkitekt med minimum 10 års erfaring (gerne mere)
- Du kan håndtere flere projekter samtidig og kan lide at samarbejde – både med eksterne samarbejdspartnere og med tegnestuens øvrige medarbejdere
- Du har solid projekteringserfaring og er en rutineret sagsarkitekt med erfaring i at samarbejde med myndigheder, bygherrer og øvrige rådgivere
- Du er flydende i AutoCAD og er hjemmevant i Adobe InDesign og Illustrator, meget gerne med erfaring i ArchiCAD eller andre 3D programmer
- Vi prioriterer erfaring fra private tegnestuer højt
- Og så trives du godt i en varieret hverdag, som byder på mange forskellige typer opgaver
Kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at læse din ansøgning og portfolio med eksempler på dit arbejde hurtigst muligt til job@opland.eu
Vi afholder samtaler løbende.
For mere information om stillingen ring til vores kreative direktør Peter Juhl på +45 20443212 eller tegnestueleder Lise Meyer-Holdt på +45 30152741.
Ansøgningsfrist: 01.03.2025
KONTAKTPERSON
KONTAKT
Opland Landskabsarkitekter
2400 København NV
DK