Oplev 2016's Biennale i Aalborg
For en stund er Venedig kommet til Aalborg. Oplev over 70 danske arkitektvirksomheder's projekter, der var udstillet på Den Danske Pavillon ved Arkitekturbiennalen i Venedig i 2016 på Utzon Centret.
Lidt over 70 arkitektvirksomheder var med, da Den Danske Pavillon slog dørene op til udstillingen ”Art of Many - The Right to Space” på Arkitekturbiennalen i Venedig i 2016. Biennalen satte fokus på arkitekters samfundsansvar med 130 aktuelle arkitektoniske projekter af såvel store som små arkitektvirksomheder.
Udstillingen “Art of Many - The Right to Space” kan nu opleves fra 9. februar til 28. maj 2017 på Utzon Center i Aalborg.
På udstillingen kan du blandt andet se modeller af Moesgaard Museum af Henning Larsen Architects, Cykelslangen af DISSING + WEITLING Architecture, Green Lighthouse af Christensen & Co, Fremtidens Børnehjem af CEBRA, Hospice Djursland af C.F. Møller, Munkegårdsskolen af Dorthe Mandrup Architects, Ny Anstalt i Nuuk af Friis & Moltke, Skolen i Skoven af RUBOW Arkitekter, Amager Ressourcecenter af BIG, Cykel og Atletikarena i Odense af Mikkelsen Architects, Järva Begravelsesplads af Kristine Jensens Tegnestue og Enghaveparken af TREDJE NATUR.
Flere af de udstillede projekter kan du også læse om i Danske Arkitektvirksomheders eksempelsamling.
Eksempelsamlingen kan du finde her.
Den danske udstilling havde fokus på, hvordan danske arkitekter sammen med planlæggere, politikere og bygherrer i hverdagen arbejder på at forny den danske tradition med at tænke og bygge med mennesket i centrum.