Parcelhuse bygges store som aldrig før – behov for kursskifte
Parcelhusene vokser. Den gode nyhed er, at det afspejler en stigende velstand. Den dårlige nyhed er, at udviklingen ikke er bæredygtig. Der er brug for incitamenter og regler, der fører til, at vi bruger kvadratmeterne smartere, skriver Lars Storr-Hansen.
En ny analyse fra Danske Arkitektvirksomheder viser, at parcelhusene aldrig har været bygget større end i de seneste 15 år. Et parcelhus opført i 2023 har i gennemsnit været 61 kvadratmeter større end det historiske gennemsnit.
Dette er egentlig en positiv nyhed, for de større boliger er jo udtryk for, at vi i Danmark har oplevet en markant velstandsstigning, og den velstand har været baggrunden for, at vi har kunnet bo større og bedre. Men udviklingen har – som alle ved i dag – også en slagside, som vi bliver nødt til at forholde os til. Vi bliver nødt til at gå på kompromis med vores krav til boligens størrelse, hvis vi vil sikre et bedre klima til de kommende generationer.
Derfor bliver en af de store bundne opgaver, at vi lærer at tænke i smartere og klogere kvadratmeter.
Set fra min stol bør målet om i højere grad at bygge småt, men godt, være en vigtig del af den kommende arkitekturpolitik, som en ekspertgruppe under Kulturministeriet er i fuld gang med at forberede.
"Der skal opstilles pejlemærker og udformes regler, der kan medvirke til, at flere og flere mennesker fremover kommer til at bo i mere bæredygtige boliger – både til gavn for dem selv og af hensyn til klimaet."
Større boliger skaber et forværret klimaaftryk, da det kræver flere ressourcer at bygge dem, så derfor er der behov for et kursskifte. Dette skifte kommer ikke af sig selv. Det vil bl.a. kræve, at politikere, byggesektor og arkitektvirksomheder får gang i en dialog med danskerne om behovet for og gevinsterne ved at bo på mindre plads. Kun på den måde kan vi sætte kursen mod mindre, smartere og mere klimavenlige boliger.
Der skal også være mere fokus på at transformere den eksisterende bygningsmasse. Selv om det er nemmere sagt end gjort, skal vi højere grad over til et ”bevar eller forklar” princip, der også burde skrives ind som en vigtig del af den kommende arkitekturpolitik. Derudover skal der opstilles pejlemærker og udformes regler, der kan medvirke til, at flere og flere mennesker fremover kommer til at bo i mere bæredygtige boliger – både til gavn for dem selv og af hensyn til klimaet.
Når der skal bygges nyt, skal kommunalpolitikerne have mulighed for at sikre planer, som understøtter den miljømæssige, men også sociale bæredygtighed. Boligerne skal være mindre med grønne omgivelser, så vi får mere biodiversitet og opnår en bedre klimasikring. Det er også vigtigt, at boligudbuddet bliver mere forskelligartet, så det appellerer til flere målgrupper. På den måde minimerer vi risikoen for, at boligerne skal rives ned eller omdannes inden for en kort årrække.
De enkelte bygherrer har selvsagt ønsker til hvordan og hvor meget, der skal bygges. Men i Danske Arkitektvirksomheder ser vi gerne, at lovgivningen i højere grad bliver en løftestang for grøn omstilling.
I dag virker de forskellige lovgivninger, der vedrører byer og byggerier alt for adskilt. Planlov, Byggelov og Bygningsreglement skal samtænkes, og kommune- og lokalplaner bør være stærkere redskaber til byplanlægning. Helt konkret bør Bygningsreglementet give bedre muligheder for at renovere og ændre bygningers funktion, og det er en af de forandringer, som Danske Arkitektvirksomheder arbejder for at opnå.