Pluskontoret Arkitekter søger landskabsarkitekt

Opdateret 11.03.25

VI SØGER EN LANDSKABS ARKITEKT

Hos Pluskontoret Arkitekter arbejder vi for at skabe landskaber og udemiljøer, der inspirerer, styrker biodiversiteten og reducerer miljøbelastningen til glæde for os alle.

Vi har spændende projekter på bordet i vores landskabs-afdeling, hvor vi arbejder med bæredygtig og funktionel landskabsarkitektur i en bred vifte af projekter – fra skoler og daginstitutioner til almene boligbebyggelser og lokalplanarbejder samt udviklingsplaner.

Din rolle i PlusLAND

Du vil blive en del af vores landskabsarkitektafdeling, Plusland, som i dag består af tre dedikerede landskabs-arkitekter med erfaringer fra mange spændende projekter fra de sidste 10 år.  

Dine opgaver bliver at designe, udvikle og færdiggøre et bredt spektrum af landskabsprojekter i egne og fælles projekter og i tæt samarbejde med vores arkitekter og øvrige faggrupper. Du vil få mulighed for stort ansvar i alle faser fra de tidlige idéfaser til projektering og realisering.

Din profil

For at få succes i denne rolle forestiller vi os, at du har en relevant faglig uddannelse og nogle års erfaring inden for projektering og landskabsdesign - gerne med aktuelle referencer indenfor skole-, daginstitutions- og bolig-projekter. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med bæredygtige løsninger og har interesse for klimarobuste projekter, beplantning og biodiversitet. 

Du er formstærk og har et skarpt øje for detaljen og kan kombinere funktionalitet med æstetik og er erfaren bruger af Revit og AutoCAD.

Derudover er du en holdspiller, der trives i et samarbejds-orienteret arbejdsmiljø, hvor dialog og fælles sparring er i fokus på samme niveau som behovet for at kunne arbejde koncentereret med egne opgaver.

Vores rammer

Vi er en uafhængig, ejerledet arkitektvirksomhed i Aarhus med +30 års erfaring i branchen. Vores kerneområder er indenfor Bolig - Børn - Læring - Kultur&Erhverv.

Sammenhold, professionalisme og kvalitet er i vores DNA, og vi tilbyder derfor en ramme, hvor der er plads til den enkelte medarbejders behov, faglighed og udvikling i et tæt netværk af gode kollegaer, bakket op af en nærværende ledelse.

Dine 50 kommende kollegaer er primært en blanding af arkitekter, landskabsarkitekter og bygningskonstruktører, understøttet af en dedikeret stabsfunktion, som både er faglig og social mørtel i en dagligdag, hvor vi dyrker fælles faglig udvikling og det sociale fællesskab over en fantastisk frokost og en god kop kaffe.

Vi er klar med kaffe

Ønsker du en uforpligtende og uddybende snak om ovenstående, er du velkommen til at kontakte partner, Mette Stavad, på tlf. 53 74 40 04.

Vil du søge stillingen som landskabsarkitekt, skal du sende dit cv og gerne et par linjer om din profil på mail til :
job@pluskontoret.dk.

Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at byde dig velkommen 
hos Pluskontoret Arkitekter!

Ansøgningsfrist: 05.04.2025