Billede af sekretariatet

Rådgivning hele sommeren

Dato 01.07.20 |
Af:
Sacha Mortensen

Foto: Kontraframe

Sommerferien nærmer sig, og der er allerede skruet ned for blusset flere steder. Men – vi holder åbent hos Danske Arkitektvirksomheder – og skulle du hen over sommeren få brug for rådgivning vedr. eksempelvis kontrakter, aftaler, dit medlemskab eller andet, kan du som sædvanlig ringe eller maile til os.

Selvfølgelig holder vi også ferie hos Danske Arkitektvirksomheder, men vi har sørget for, at der sommeren over er folk på kontoret, der kan hjælpe dig med råd og vejledning. Ring derfor på tlf: 3283 0500 eller send os en mail på info@danskeark.dk, så hjælper vi dig videre.

Hvis det drejer sig om ansættelser, HR og personale-spørgsmål, skal du som sædvanlig kontakte DI på arkitekt@di.dk.

Nyhedsbrevet

Vi skruer til gengæld helt ned for kadencen af nyhedsbreve frem til den 13. august. Følg i stedet med på LinkedIn, Facebook, Instagram og Twitter, hvor vi sommeren igennem deler arkitektur-ferie-tip, kursusaktiviteter samt nyt fra medlemmer og det politiske landskab.

Vi ønsker alle en god sommer!