Regeringen ønsker en ny arkitekturpolitik – Vi tager den på ordet
Det har ikke udløst de store overskrifter endnu, men SVM-regeringen vil lave en ny national arkitekturpolitik. Det åbner en spændende mulighed for at få sat arkitekturen på dagsordenen.
Frem mod næste sommer skal en ekspertgruppe under Kulturministeriet udforme en hvidbog, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt og regeringen dernæst vil bruge som afsæt til at formulere en ny national arkitekturpolitik. Gruppen skal fokusere på tre indsatsområder – nemlig alment boligbyggeri til fremtiden, bæredygtig arkitektur i et helhedsperspektiv samt aktive bymidter og revitaliserede landsbyer.
Om temaerne skulle have været valgt anderledes, kan altid diskuteres. Men grundlæggende er der grund til at glæde sig over, at der kommer politisk fokus på arkitekturen og byggeriet. Det gælder ikke mindst i forhold til den grønne omstilling, og alt tyder da også på, at målet om at skabe en mere bæredygtig udvikling vil komme til at gennemsyre ekspertgruppens arbejde i de kommende måneder.
"Der er grund til at glæde sig over, at der kommer politisk fokus på arkitekturen og byggeriet." Lars Storr-Hansen, adm.direktør, Danske Arkitektvirksomheder
Danske arkitektvirksomheder er allerede med i forreste række, når det handler om at bygge med mere miljøvenlige materialer, og når det drejer sig om at klimasikre vores samfund, så vi f.eks. kan håndtere stigende nedbørsmængder eller højere vandstand – sådan som vi har været vidne til det under stormen. Arkitekter og arkitektvirksomheder får også en central rolle fremover, når et meget stort antal bygninger skal sikres nyt liv. Mens der skal nybygges i massivt omfang i det globale syd, skal vi her i det globale nord renovere og ombygge for at tilføre nyt liv til den eksisterende bygningsmasse.
I Danske Arkitektvirksomheder vil vi gøre, hvad vi kan for at komme med konkrete input til arkitekturpolitikken. Vores fokus vil handle om at skabe bedre rammer for kvalitet, helhedstænkning og sammenhæng. Og vi vil ikke mindst arbejde for rammer, der kan bane vej for en mere bæredygtig fremtid. Det kræver, at vi også ser kritisk på de eksisterende rammevilkår for landets arkitektvirksomheder.
Det er fortsat en stor udfordring, at bygherre ofte ønsker sig flest mulige kvadratmeter for færrest mulige penge. Dette er hverken arkitektonisk eller økonomisk bæredygtigt. Når bygherren fokuserer på at bygge billigt, bliver konsekvensen ironisk nok, at udgifterne til vedligehold og drift stiger, og at regningen for byggeriets samlede levetid bliver for høj.
I den forbindelse bør de folkevalgte have mere fokus de offentlige bygherrers rolle. Mange kommuner har i dag arkitekturpolitik og arbejder på at sikre helhed i deres planer. Flere har også ansat stadsarkitekter. Men fremover bør kommunerne tage ansvaret mere på sig: Både når det handler om at udforme lokale arkitekturpolitikker for at sætte en nødvendig arkitektonisk og landskabsarkitektonisk retning. Og når det handler om at udforme gennemarbejdede lokalplaner. Og så er det vigtigt, at stadsarkitekterne får en position og gennemslagskraft, så de kan gøre en forskel.
I den tidligere nationale arkitekturpolitik fra 2014 – Mennesker i Centrum - blev det fastslået, at offentligt byggeri bør være af høj kvalitet. Men i virkelighedens verden er der desværre fortsat alt for mange eksempler på, at denne vision ikke er blevet efterlevet.
Et andet omdrejningspunkt bør handle om cirkulær økonomi. Byggeri, anlæg og drift af bygninger står for 30 pct. af Danmarks samlede CO2-udledninger. Det er for højt, og der er brug for, at vi i højere grad genbruger og genanvender. Det gælder, når vi bygger nyt, men også når vi transformerer og energirenoverer den eksisterende bygningsmasse.
Et tredje vigtigt tema handler om at få gjort op med overdrevent bureaukrati. Mange lider under den omfattende dokumentation. De kæmper også med et bygningsreglement, som er svært at overskue, og som i nogle tilfælde underminerer ønsket om arkitektonisk kvalitet og grøn omstilling. Der skal saneres i de regler, som gør byggeprocesserne for komplicerede, bremser innovationen og skaber barrierer for grøn omstilling. Vi vil også fortsat kæmpe for, at der laves mere rimelige konkurrencer og udbud, så den gode idé kommer i centrum. Det er urimeligt, at arkitektvirksomheder hvert år spilder store ressourcer på at indgå i urimeligt komplicerede konkurrencer og udbud.
NB: Fremover vil adm. direktør Lars Storr-Hansen løbende kommentere på politiske sager og begivenheder, som Danske Arkitektvirksomheder er involveret i.