Foto fra netværksmøde

Regionalt netværksmøde: Vestjylland

Dato 13.04.23 |
Af:
Karen Sejr

I løbet af foråret holder vi netværksmøder for vores medlemmer i de regionale netværk. Vi skal bl.a. blive klogere på markedets udvikling, få værktøjer til at realisere højere priser og høre om BR18 og cirkulær økonomi.

Danske Arkitektvirksomheder inviterer til netværksmøde for vores små og mellemstore medlemmer i det vestjyske torsdag den 13. april. Programmet for mødet lyder således:

  • Velkomst ved Lars Storr-Hansen, adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder

    Lars startede den 1. december 2022 som ny direktør – hør lidt om hans baggrund, hans ambitioner for branchen, og ikke mindst, hvilke knaster han ønsker at pille ud af byggeriet.

  • Bordet rundt!

    Præsentationsrunde, hvor du præsenterer dig selv og din virksomhed. Herudover vil vi gerne have dig til at sætte et par ord på 1. Hvad du glæder dig over i hverdagen? Og 2. Hvad du ærgrer dig over i hverdagen?

  • Hvad rør sig? Status og organisatoriske prioriteringer m.m. ved Lars Storr-Hansen

    Se de nyeste medlemstal på bl.a. medlemsfordeling, indtjening og omsætning, et overblik over Danske Arkitektvirksomheders medlemstilbud og bliv klogere på markedets udvikling. Herudover får du en status på overenskomsterne for 2023.

  • Bæredygtig forretning

    Hands-on værktøjer til at realisere højere priser, rammesætning af projekter m.m.

    Seneste nyt om LCA-beregninger for arkitektvirksomheder, CO2-Kompasset, BR18 og cirkularitet i byggeriet.

    Påvirkning af rammebetingelser

  • Tak for i dag!

Der vil blive budt på en sandwich, vand, kaffe/te og lidt sødt under mødet.

Vi glæder os til at se dig!