Foto af ny publikation

Release-fest for ny publikation om værdiskabelse

Opdateret 20.11.18 |
Af:
Karen Sejr

Danske Arkitektvirksomheder udgiver i slutningen af november en publikation med en gennemgang af metoder til dokumentation af arkitekters værdiskabelse. Udgivelsen markeres med release-fest i både Aarhus og København.

Vi har i Danske Arkitektvirksomheder gennem længere tid arbejdet på at vise og dokumentere, hvordan vores medlemmer skaber merværdi og ikke mindst – har vi brugt krudt på – at finde de gode cases, hvor der ikke er nogen tvivl om, at arkitekturen har skabt et økonomiske løft, har haft en afgørende social betydning eller har taget hånd om miljømæssige problemer på overbevisende og effektiv vis.

Se de mange eksempler vi har samlet

Release-fest i København og Aarhus

Nu er vi gået skridtet videre, og lancerer i slutningen af november en ”værktøjskasse” der henvender sig til arkitektvirksomheder, der ønsker at komme i gang med – eller gå et skridt videre – i dokumentationen af den merværdi de skaber gennem deres boliger, kontorbyggerier, parker, skoler osv.

Du kan komme med og få dit eget eksemplar af publikationen: ”Arkitekt – dokumentér din værdiskabelse”, når vi præsenterer resultatet i København fredag den 16. november kl. 15-17 og i Aarhus fredag den 23. november kl. 14-16.

Alle er velkomne! Skriv til Ulla Michael på um@danskeark.dk, hvis du vil med, og hvor du gerne vil deltage, så vi kan dosere den rette mængde vådt og tørt.