RUM søger arkitektpraktikanter, Horsens og København V

Opdateret 17.10.24

Har du lyst til at blive en del af et dedikeret arkitektfirma med noget på hjerte og masser af ambitiøse projekter, som du kan være med til at sætte dit præg på? Og har du lyst til at indgå i et tværfagligt team af 60 engagerede kollegaer, der ligesom dig brænder for at skabe god arkitektur, og som vægter teamwork, udvikling og et godt socialt miljø?

Som praktikant hos RUM kommer du til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i København og Horsens. Du vil indgå aktivt i teamwork og i individuelle projektforløb.

Skitsering, ideudvikling, konkurrencer, projektering, brugerprocesser og spacemanagement er nogle af de ting, du kan komme til at arbejde med.

Vi forventer, at du har kendskab til Adobe-pakken, Auto Cad og Sketch-up eller Rhino.

Vi tilbyder frokostordning, og vores tegnestue i København ligger på Vesterbrogade midt i København mens vores tegnestue i Horsens ligger fem minutters gang fra Horsens Station i et smukt, fredet byggeri fra 1875. Toget fra Aarhus kører hvert kvarter, og det tager kun 30 minutter.

Hvis du er interesseret i at blive praktikant hos RUM i København i foråret 2025, så send din ansøgning og portfolio til ansoger@rum.as. Mærk ansøgningen ‘Arkitektpraktikant København’ eller ‘Arkitektpraktikant i Horsens’. Bemærk, at du for at komme i betragtning skal være indskrevet på et studie og kunne få merit/ECTS-point for praktikopholdet.

Vi ser frem til at høre fra dig.