RUM søger erfaren bygningskonstruktør til KBH V
Opdateret 25.09.24
Er projektering en del af dit DNA? Er du detaljeorienteret og dygtig til at optimere byggeprojekter gennem BIM og LCA? Og har du lyst til at indgå i et stærkt team af både yngre og erfarne arkitekter og konstruktører, som med stærk holdånd og respekt for hinandens forskellighed tegner og projekterer nogle af de mest ambitiøse projekter lokalt såvel som resten af landet? Så bliv en del af RUM, og grib muligheden for at sætte dit præg på projekter som fx Specialskole og idrætsfacilitet i Ørestad Syd og det underjordiske P-anlæg og byrumsfornyelse bag Frederiksberg Rådhus.
En del af noget større
Til vores tegnestue i København søger vi dig, der er en erfaren og selvkørende bygningskonstruktør. Her vil du blive en del af vores tværgående projekteringsteam, hvor din fornemmeste opgave bliver at forene arkitektonisk idé med bygbare og sunde, tekniske løsninger i byggeprojekter inden for erhverv, bolig, sundhed samt leg, læring og kultur. Har du erfaring med projekterings- og/eller byggeledelse, eller går du med en drøm om at tilegne dig kompetencer i den retning, så er det et stort plus.
Hvem er du?
- Du er uddannet bygningskonstruktør med betydelig tegnestueerfaring.
- Du har designforståelse, sans for byggeteknik og arbejder rutineret med BIM og Revit.
- Du deler vores værdi om at bygge med mindst muligt aftryk på natur og klima.
- Du er en selvkørende holdspiller, der ikke er bange for at stille dig i spidsen for et projekt.
- Du forstår vigtigheden af tværfaglig kommunikation i et projekt, og du evner selv at deltage proaktivt i den.
- Du forstår, taler og skriver dansk flydende.
Dét tilbyder vi
- Hos RUM bliver du en del af en ambitiøs og multikulturel arbejdsplads, som brænder for at skabe meningsfuld arkitektur, der gør en forskel for mennesker og miljø.
- Du får gode løn- og ansættelsesvilkår, sundhedsforsikring, frokostordning og et fantastisk fællesskab med fokus på holdånd, efteruddannelse og plads til, at du kan forfølge dine drømme.
- Du får også en arbejdsplads, som prioriterer fællesskabet samtidig med, at vi giver plads til behovet for individuel fleksibilitet og fordybelse. Fx har vi frivillig flekspladsordning og en semifast ugestruktur, hvor mandag er intern mødedag på kontoret og fredag er fast fordybelsesdag hjemme.
Vores omgangstone er uformel, og vi lægger vægt på samarbejder på kryds og tværs. Vi prioriterer det sociale liv højt og samles ofte til faglige og sociale arrangementer. Og sidst, men ikke mindst, står vi klar til at byde dig velkommen på en tegnestue, hvor hjælpsomhed og sparring er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi husker at have det sjovt - også selvom vi har travlt.
Ansøgning
Lyder stillingen interessant, så send din ansøgning og CV til ansoger@rum.as senest den 25. september 2024 og rigtig gerne før, da vi holder samtaler løbende. Angiv venligst ”Erfaren bygningskonstruktør, København V”, samt hvor du har set stillingsopslaget i emnefeltet. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi er RUM
RUM er +60 dedikerede medarbejdere fordelt på tegnestuer i Horsens og København, der tegner og transformerer morgendagens fysiske rammer inden for Sundhed, Leg, læring og kultur, Boliger samt Erhverv.
Med stærk holdånd og respekt for hinandens forskellighed hæver vi sammen overliggeren for holdbar, funktionel og smuk arkitektur, der tilfører social værdi og samtidig sætter mindst muligt aftryk på natur og klima.
RUM er lig med rådgivning i øjenhøjde. Vi har fokus på samskabelse og tror på, at vi i fællesskab kan gøre det bedre.
Derfor går arkitektur og proces med bygherre og brugere altid hånd i hånd hos RUM. Hele vejen - fra første idé til projektet er i drift og kulturen lever i de nye rammer. Det er sådan, vi skaber den bedste løsning - for og med vores kunder.
KONTAKTPERSON