Ryedgade 25

Opdateret 27.07.22 |
Af:
Signe Moeslund Mains

Foto: Dorthe Krogh

På Nørrebro finder du Danmarks første DGNB-certificerede helhedsrenovering. Med afsæt i erfaringer fra en tidligere renovering i samme gade, har projektet opnået en CO2-reduktion i på 71 %.

En række moderne og tidssvarende lejligheder med sundt indeklima og meget lavt energiforbrug er resultatet af en gennemgribende renovering af en historisk etageejendom fra 1906 på Nørrebro i København. Ubrugte loftsrum er lavet til taglejligheder, vinduerne er udskiftet med tre-lags energiruder, mens det højisolerede tag sparer energi i boligerne og producerer ny energi fra monterede solceller. Det grønne tag samt løsninger på terræn og i kælder sikrer ejendommen mod skybrud.

"En undersøgelse fra DTU anslår, at der er plads til 22.000 beboere på de københavnske loftrum", Kandidatafhandling, DTU Byg, 2012

Alle ind- og nedgange til bygningen er placeret over højeste vandstand, og skulle der trænge vand ind i kælderen bliver vandet afledt til sektioner, der er bygget for at tage mindst mulig skade med vandfaste overflader og materialer. Resultatet af renoveringen er en reduktion på i alt 32 ton CO2 og en energimærkning fra G til A. Ryesgade 25 er også et eksempel på brugerinddragelse, hvor arkitekterne er blevet klogere på beboernes behov, ligesom at beboerne er bevidste om deres adfærd og indvirkning på energiforbrug og klimaaftryk.
 

Ryesgade 25, Krydsrum Arkitekter. Foto: Dorte Krogh