Schønherr ny ejerkreds
Foto fra venstre: Ledelsen består af Nina Jensen, Partner/Administrerende direktør, Rikke Juul Gram, Partner/Kreativ direktør, Rasmus Stougaard, Partner/Markedsdirektør. Bestyrelsen består af Nina Jensen, Rikke Juul Gram, Mikal Hallstrup, Stiftende partner i Designit, og bestyrelsesforkvinde Bente Priess Andersen, CEO i Fischer Lighting og konsulent i BPA Consulting.

Schønherr fremtidssikrer sig med udvidet ejerkreds og ny bestyrelse

Dato 06.04.23 |
Af:
Pressemeddelelse

Foto: Schønherr

Schønherr udvider ejerkredsen med optagelse af Rasmus Stougaard, Arkitekt MAA, som ny partner og Markedsdirektør. Rasmus Stougaard er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus og har været hos Schønherr siden 2008, hvor han gennem den seneste årrække har været associeret partner.

Med forfremmelsen til partner bliver Rasmus Stougaard en del af Schønherrs ejerkreds sammen med Nina Jensen, Partner og Administrerende direktør, landskabsarkitekt MMA, og Rikke Juul Gram, Partner og Kreativ direktør, landskabsarkitekt MAA.

Ny bestyrelse skal forme Schønherrs fremtidsstrategi 

På baggrund af de senere års voksende omsætning kommer Schønherr i 2023 til at planlægge virksomhedens fremtidige vækst. Derfor er der etableret en ny, stærk og erfaren bestyrelse, der skal bidrage til udviklingen af tegnestuens fremtidsstrategi.

Bestyrelses­forkvinde Bente Priess Andersen, CEO i Fischer Lighting og konsulent i BPA Consulting, skal understøtte virksomhedens vækststrategi, mens Mikal Hallstrup, Stiftende partner i Designit, skal rådgive tegnestuen omkring innovation og strategisk udvikling. Udover Bente Priess Andersen og Mikal Hallstrup indgår Rikke Juul Gram, Nina Jensen og Rasmus Stougaardi også Schønherrs bestyrelse.

Læs mere