STED By og landskabsarkitekter: Bygningsreglementet skal løse naturmæssige udfordringer
Rosa Lund, faglig leder hos STED By og landskabsarkitekter, ser det kommende bygningsreglement som et vigtigt redskab til at løse de klimamæssige udfordringer, vi står over for.
“Jeg synes jo, vi er godt på vej,” lyder det fra Rosa Lund, til spørgsmålet om, hvor langt vi er kommet i dag. Men hun ser også et stort potentiale i udviklingen af et nyt bygningsreglement og håber, at det i langt højere grad vil være med til at sikre, at biodiversitet og klimasikring tænkes ind i forskellige byggeprojekter.
I følge Rosa Lund er det afgørende med en mere helhedsorienteret tilgang, så vi integrerer landskabet og de klimamæssige løsninger i projekterne fra start: “så de byrum vi får skabt omkring vores bygninger, også kan indeholde svar på biodiversitetskrisen. Det vil sige naturnær beplantninger, men også kan indeholde regnvand og forholde sig til de klimasikringsudfordringer, vi står over for.”
I forbindelse med udviklingen af et nyt bygningsreglement, taler Danske Arkitektvirksomheder med forskellige aktører fra arkitektbranchen om, hvad de ønsker sig af det kommende reglement. I videoen herover kan du høre Rosa Lund, faglig leder hos STED By og landskabsarkitekter, fortælle mere om hvad hun ønsker sig af det kommende reglement.