EKSKLUSIVT MEDLEMSARRANGEMENT

Opdateret 06.02.17 |
Af:
Cathrine Filia Trakossas

Foto: ARoS

Få ny viden og inspiration til at videreudvikle din arkitektvirksomhed ved at deltage i dette medlemsarrangement på toppen af AROS i Aarhus, torsdag den 24. november 2016

Har du fremtidssikret din virksomhed?

Vi giver dig indblik i, hvordan teknologi kan udfordre indtjening, men også hvordan den kan være en gevinst for din forretning. Hør også om hvordan vores arbejdsliv og vaner vil udvikle sig fremover – og få på den måde inspiration til at fremtidssikre din virksomhed. 
Du får også mulighed for at gøre din indsigt og viden gældende i forhold til udviklingen af Danske Arkitektvirksomheders fremtidige strategi. 

Program

  • Tør du omfavne den teknologiske udvikling? Hvad kommer der til at ske på både den korte og lange bane, og hvordan påvirker det de eksisterende forretningsmodeller? v. Anders Hvid, Dare Disrupt
  • Hvordan kommer vores arbejdsliv til at forme sig fremover – og hvad gør det ved os som mennesker? Loyalitet over for sin arbejdsplads – hvad binder os sammen, er teknologien en gevinst eller trussel for helbredet, og ændrer den fysiske arbejdsplads sig radikalt? v. Eva Steensig, sociolog
  • Debat med panel og medlemmer
  • Frokost
  • Hvordan skal Danske Arkitektvirksomheders fremtidige strategi udfolde sig? Workshop om vores styrker, svagheder, muligheder og trusler, samt en prioritering af indsatser. Til sidst en opsamling og identifikation af pejlemærker
  • Rundvisning på AROS – øl, vand, vin og snacks.

Mød os

Benyt lejligheden til at få hilst på dem du ellers bare mailer og taler i telefon med eller kender fra nyhedsbrevet. Både Danske Arkitektvirksomheders bestyrelsesmedlemmer og hele sekretariatet deltager selvfølgelig i konferencen. 

Tilmeld dig

Sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig hos Ulla Michael på um@danskeark.dk.