NYE SOLCELLER - NY ARKITEKTUR

Opdateret 06.02.17 |
Af:
Cathrine Filia Trakossas

Solar City Danmark inviterer til temamøde om nyudviklede solcellepaneler, og tre tegnestuer kommer med eksempler på, hvordan de arbejder med solenergi. 

Den nye generation af solcellepaneler rummer med sine nye farver, formater, strukturer og stoflighed en anden æstetik end tidligere. Solcellepaneler
er nu et byggemateriale med en tydelig egenværdi, der åbner for helt nye arkitektoniske muligheder, både
rumligt og formmæssigt. Derfor har Solar City Danmark inviteret unge nordiske arkitekt- og designstuderende til at udfordre anvendelsen gennem en idékonkurrence. Konkurrencens formål er at iværksætte en ny udvikling af den måde, vi anvender solcellepaneler på i både det byggede miljø og i landskabet. Vinderen af idékonkurrencen vil blive offentliggjort efter temamødet.

Til temamødet kan du b.la. møde Mette Julie Skibsholt (Arkitema Architects) der skal fortælle om - og komme med eksempler på bygningsintegreret solenergi, Kasper Guldager Jensen (3XN/GXN) der skal fortælle om cirkulær bæredygtighed og Lars Steffensen (Henning Larsen Architects) der vil tale om bygninger og storskala.

Arrangementet afholdes af Solar City Denmark i samarbejde med de tre projekter: PV-Starlight, Cool PVT, IEA PVPS Task 15. Projekterne er støttet af Energistyrelsen EUDP-program. Produkterne er udviklet af www.racell.dk

Tilmeld dig temamødet her