Foto uddannelse +2

Unik efteruddannelse til unge arkitekter

Opdateret 08.11.17 |
Af:
Cathrine Filia Trakossas og Karen Sejr

Foto: Akademisk Arkitektforening

Med det unikke +2 efteruddannelsesforløb kan nyuddannede og fastansatte medarbejdere i arkitektvirksomheder få suppleret arkitektfaglige kompetencer med viden om roller, ansvar, aftaleforhold og økonomi. Første modul starter i begyndelsen af februar 2018, og der er frist for tilmelding den 14. december 2017.

+2 forløbet et grundigt, teoretisk kendskab til arkitektfagets roller, ansvar og til processer samt opgaver i projektsammenhæng. I forløbet får deltagerne samtidig et godt overblik over aftaleforhold, økonomi og jura.

Efteruddannelsen er dermed et rigtigt godt supplement til de arkitektfaglige kompetencer og er særligt målrettet fastansatte arkitekter i arkitektvirksomheder med minimum ét års anciennitet, som har taget afgang fra Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) eller en anden EU-anerkendt arkitektskole.

Sammenkobler teori og praksis
+2 forløbet er en kombination af teori og casebaseret arbejde i studiegrupper samt selvstudium i tæt tilknytning til den enkeltes arbejdsplads.

Den tætte kobling mellem teoretisk viden og praksis gør +2 forløbet til en unik mulighed for medarbejdere, der er forholdsvis nye i faget til at professionalisere sig yderligere som arkitekt på blot to år.

"+2 overbygningen giver yngre arkitekter en værdifuld og efterspurgt kombination af kompetencer: Evnen til at navigere succesfuldt i et komplekst forretningssystem og samtidig skabe god arkitektur." Mette Kynne Frandsen, CEO Henning Larsen Architects

Første modul i det nye forløb starter i begyndelsen af februar 2018. Tilmelding skal ske via mail til projektleder Jakob Brøndsted fra Arkitektforeningen på jb@arkitektforeningen.dk inden torsdag den 14. december 2017. Har du spørgsmål, kan du kontakte ham på tlf. 6087 0816.

Efteruddannelsen er udviklet af Danske Arkitektvirksomheder, FAOD, KADK, Arkitektskolen Aarhus og Akademisk Arkitektforening i tæt samarbejde og dialog med flere af landets tegnestuer og med støtte fra Dreyers Fond og GI.

Læs mere om uddannelsen her