Foto af Mari Randsborg og Nina Mathiesen

Utraditionel CEO-konstellation

Dato 28.09.22 |
Af:
Karen Sejr

Foto: Cobe

Cobe, et af Danmarks fremtrædende og succesfulde arkitektvirksomheder de senere år, skal fremover ledes af to direktører i en Co-CEO-konstellation.

Dermed skal Nina Mathiesen, der har været adm. direktør i Cobe siden 2013, danne makkerpar med Mari Randsborg. Sammen med Dan Stubbergaard skal Nina Mathiesen og Mari Randsborg realisere Cobes ambitioner.

Co-CEO-konstellationen ses oftere og oftere i især udenlandske virksomheder. Styrken i konstruktionen ligger ifølge den nye ledelse ikke kun i det åbenlyse som bredere viden og erfaring, men især i forhold til beslutningskraft omkring udfordringer og muligheder.

"....det øger vores eksekveringskraft i hele Cobe." Nina Mathiesen, Co CEO, Cobe

Store ambitioner kræver mod. Det betyder, at svære beslutninger skal tages hurtigt. Mari Randsborg og jeg vender løbende dilemmaer, hvilket sikrer, at de beslutninger, vi tager, er mere kvalificerede, og det øger vores eksekveringskraft i hele Cobe, siger Co-CEO Nina Mathiesen og uddyber:

"At arbejde med de mest ambitiøse bygherrer kræver, at vi leverer på alle punkter fra visionære idéer, realisering af kæmpebyggerier til solid virksomhedsdrift. Vi er blevet kaldt den tegnestue, som har haft størst indflydelse på det moderne København. Det er en position, der forpligter, samtidig med at vi står over for en stor internationalisering. Vi har mere end nogensinde før brug for en bred ledelse."

Læs mere her