Væk med benspændene for klimasikringen

Regler må ikke spænde ben for klimasikringen. Tværtimod er der behov for at få skabt de bedst mulige rammer for langsigtede og robuste klimasikringsløsninger. I modsat fald vil de materielle ødelæggelser og den økonomiske regning vokse.

Det siger sig selv, at der ikke må opstilles barrierer for den klimasikring, som det bliver nødvendigt at planlægge og udføre i de kommende år for at forhindre, at Danmark rammes unødigt hårdt af skybrud, stormfloder og grundvandsstigninger.

Derfor er der grund til at bakke op om det budskab, som Forsikring & Pension sammen med Hofor Hovedstadsområdets Forsyningsselskab – kæmper for at få ud i medierne og bragt ind til de folkevalgte på Christiansborg.

I ugens løb publicerede Altinget By og Bolig et indlæg fra netop Forsikring & Pension og Hofor, som kritiserede nogle regler, der medfører, at nødvendige løsninger ikke gennemføres på trods af, at der er et stadigt mere presserende behov for at komme i gang med sikringen mod vandmasserne.

"Løsningerne bliver for kortsigtede, og de vil ikke kunne modstå de store og ødelæggende klimahændelser, som kommer." Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Som det fastslås i indlægget, har oversvømmelser store økonomiske og menneskelig følger.

Når det gælder økonomien, har eksperter fra DTU anslået, at vi herhjemme skal forberede os på skader for over 400 mia. kroner de næste 100 år – hvis vi ikke griber ind i tide. Handler vi derimod med rettidig omhu, kan risikoen for ødelæggelser og milliardregninger nedbringes markant. Og jo tidligere og mere målrettet vi investerer i klimasikringen, desto mindre vil skaderne blive, og desto større vil besparelserne for samfundet blive.

Af samme grund giver det ingen mening, når regler bremser klimasikringen. Men det har en række statslige klimasikringsregler de facto medført. Reglerne bestemmer, at forsyningsselskaberne skal sikre til det niveau, der er billigst. Det lyder jo umiddelbart fornuftigt, men i praksis forringer det klimasikringen: Løsningerne bliver for kortsigtede, og de vil ikke kunne modstå de store og ødelæggende klimahændelser, som kommer.

Konkret har reglerne haft som konsekvens, at ca. 200 ud af 300 klimasikringsprojekter er blevet skrinlagt alene i København.

Dette er helt i modstrid med anbefalingerne fra eksperterne fra DTU, for de understreger netop det vigtige i at udvikle langsigtede og robuste løsninger, der kan modstå de større klimahændelser, der for alvor skaber ødelæggelser.

Får vi ikke ændret reglerne, vil det få flere negative konsekvenser: Flere borgere vil blive ramt af alvorlige oversvømmelser, og det vil ske oftere. De vil i højere grad også stå alene med ansvaret for at beskytte deres hjem og værdier. Eller som det bliver sagt i debatindlægget: ”Mange vil se mod deres forsikringsselskab for at få udbedret skaderne efter en oversvømmelse. Men i fremtiden kan vi risikere, at der er boligområder, der er så oversvømmelsestruede, at det enten ikke kan svare sig eller ikke er muligt for beboerne at tegne en forsikring. I de tilfælde står de i den grad alene mod truslen fra vandet.”

Miljøminister Magnus Heunicke er heldigvis opmærksom på problemet. Han har overfor Jyllands-Posten gjort det klart, at reglerne skal evalueres, og at det er indlysende, at der skal laves mere klimasikring – og ikke mindre – i de kommende år.

Nu bør ordene følges op af handling, og det kan kun gå for langsomt.

Derudover bør politikere og myndigheder lytte til en anden væsentlig opfordring fra Hofor og F&P, som anfører, at klimasikring ”kræver et bredt samarbejde for at sikre samfundet, byerne og vores hjem, så vi får skabt de mest bæredygtige og langsigtede løsninger sammen.”

Samme budskab har Danske Arkitektvirksomheder fremført.

I den forbindelse har vi også fremhævet, at arkitektvirksomheder og landskabsarkitekter skal involveres, for rigtigt udført vil klimasikring ikke blot yde den nødvendige beskyttelse. Den vil også kunne skabe nye rekreative rum for borgerne. Eller som Mikkel Suell Henriques fra Realdania formulerede det i et interview her i nyhedsbrevet for nylig:

”Opgaven med at beskytte vores kyster er langt mere kompleks og meget andet end at opføre tekniske anlæg, der skal holde afstand mellem os og vandet (…) Kystbeskyttelse skal stadig give adgang, så vi kan lære vandet at kende, opleve vandet og bruge det rekreativt.”

I samme åndedræt fastslog han, at den udfordring kalder på arkitekter, der kan udtænke og tegne de løsninger, der bliver behov for.

Lad os derfor få fjernet reglerne, der skaber benspænd for klimasikringen, og lad os samtidig gå sammen om at styrke det tværfaglige samarbejde, der er garanten for den klogeste klimasikring.