Vandkunsten: I fremtiden skal vi transformere – ikke renovere

"For at løse klimakrisen skal hele vækstbegrebet tages op til diskussion. Måske er det nu, vi skal bremse op i jagten på (endnu) mere velstand og i stedet målrette udviklingen mod en mere bæredygtig levevis og et mindre ulige samfund." Vi har talt med Vandkunsten om, hvordan vi skal bo og planlægge i fremtiden.

I mere end 50 år har I vist, hvordan vi kan bo mere bæredygtigt sammen. Hvordan er bæredygtighedsdagsordenen indarbejdet i jeres virksomhed og forretningsmodel? 

Tegnestuen Vandkunsten blev grundlagt som et opgør med datidens teknokratiske og industrialiserede boligbyggeri. Grundlæggende var det et opgør med den omsiggribende vækstfilosofi der udviklede sig hastigt i efterkrigsårene, og dermed et tidligt opgør med forbrugerismen og et voksende overforbrug af ressourcer – men det var samtidig drømmen om et bedre liv, og et liv hvor fællesskabet var omdrejningspunkt. 

I alle årene siden har Vandkunsten haft bæredygtighed som en kerneværdi. Vores tilgang til bæredygtighed er derfor dybt funderet i vores metode – holistisk om man vil. 

Vi har en lang tradition for at undgå faste forretningsgange og systemer. Vi løser opgaver med afsæt i vores historik kombineret med et pragmatisk blik på den tid, vi befinder os i og de programmer, der skal svares på. Men altid med et dogme om, at løsningerne skal sætte spørgsmålstegn, udfordre og pege fremad – og gerne sætte nye dagsordener.

Gennem årene har tegnestuen opbygget et betydeligt vidensniveau, og de mange projekter, vi har gennemført, tjener som værdifulde cases - ikke blot for os selv, men også for branchen som helhed.

Hvordan ser I Vandkunstens rolle i den grønne omstilling? Hvad er det for en opgave, I gerne vil løfte som arkitektvirksomhed?

Vi føler et kæmpe ansvar i den grønne omstilling, og ser flere opgaver for os. Både at øge vidensniveauet hos arkitekter, rådgivere, brugere og politikere og udfordre os alle, og udvikle en ny tænkning, der kan understøtte den nødvendige forandring, hvis kloden skal overleve.

Den kvantificerbare verden skal udfordres – vi har brug for at finde løsninger i stedet for at tænke på dokumentation og certifikater. Med vores baggrund i byplanlægning og storskalaprojekter har vi en stor viden om, hvordan byer fungerer. Tilgangen til fremtidens byplanlægning er essentiel i forhold til den klimaudfordring vi står overfor.

For at nå vores 2030-mål er vi tvunget til at bevare og transformere den eksisterende bygningsmasse i langt højere grad, end vi gør i dag. Vi skal bo tættere sammen, dele mere og bygge med materialer med meget lav CO2-udledning. Vi skal se kritisk på nogle af de krav i den gældende lovgivning, der vægter 'unødig' komfort højere end CO2-udledning. I fremtiden er vi nødsaget til at forberede og planlægge byerne, så de kan rumme nye leveformer, hvor borgerne har mulighed for at tilpasse sig de grænser for klimabelastning, vi sætter for byernes udvikling.

I fremtiden skal vi arbejde med transformation – ikke renovering. Vi skal transformere, det der allerede er, til de fremtidige behov på den mest kreative og mest åbne, begavede og fremsynede måde. For at løse klimakrisen skal hele vækstbegrebet tages op til diskussion. Måske er det nu, vi skal bremse op i jagten på (endnu) mere velstand og i stedet målrette udviklingen mod en mere bæredygtig levevis og et mindre ulige samfund, ved bl.a. at ændre vores forbrugsvaner radikalt – det gælder også vores by- og boligvaner.

Samarbejde og engagement er afgørende for succesfuld bæredygtig praksis. Hvordan samarbejder I med interessenter, herunder bygherrer, lokale samfund og eksperter for at opnå de bedste bæredygtige resultater?

Noget af det vigtigste er de trygge og ærlige relationer, vi gerne vil opbygge med vores bygherrer og samarbejdspartnere. Vi er alle i gang med at udforske nye metoder og løsninger, og vi er alle nødt til at påtage os risici for at gøre den grønne omstilling mulig. 

I en hverdag, hvor kontrakter, aftaler, ydelser og ansvar fylder mest, er det svært at skabe plads til ægte innovation, som kræver frihed. Dette er et fælles ansvar, og i samarbejder, hvor alle er enige om dette, opnår vi de bedste resultater og den størst mulige læring.

Det er vigtigt at have en åben og transparent kommunikation, hvor alle relevante parter inddrages, samtidig med at der fastlægges klare roller og beslutningskompetencer for den enkelte.

Der er åbenlyst behov for mange eksperter, der er i stand til at tænke fremad. Vi har hårdt brug for visionære bygherrer, der er bevidste om deres rolle som medskaber af rammerne for innovative projekter, og det med respekt for den faglige ekspertise. 

I skriver, at de almene boliger ved Lisbjerg Bakke sætter nye standarder for socialt og bæredygtigt byggeri. Hvordan har I koblet miljømæssige hensyn med sociale interaktioner og bæredygtige fællesskaber?

Lisbjerg Bakke har vist sig at være et yderst vigtigt projekt i de seneste 10 års stræben efter at prioritere bæredygtighed højere i vores praksis. Projektet har fungeret som en fantastisk case, der har åbnet op for mange nye tilgange til byggeri med biobaserede materialer, optimering af konstruktioner, totaløkonomi og drift. Arbejdet med en tidlig udgave af DGNB og feedbacken fra Byggeskadefonden, bygherren, entreprenørerne og forskerne, der har anvendt projektet i deres arbejde, er blevet bredt formidlet i hele branchen. Mange har lært af det og bygget videre på det, og projektet har dermed sat en ny standard i branchen.

Feedbacken fra brugerne af bygningerne er ligeledes opmuntrende: Det er behageligt at bo i disse boliger. Sundhedsmæssigt er det godt, akustikken er god, der er trygge rammer og mennesker trives. Samtidig er det lykkedes at bygge med mange træmaterialer og med et CO2-fodaftryk, der ligger langt under de nuværende krav – selvom dette ikke var en primær opgave, da vi tegnede projektet tilbage i 2013-15.

Hvor ser I de største udfordringer med omstillingen af byggebranchen? 

Tiden – og konservatisme! Det går alt for langsomt. Der bliver talt alt for meget i ledelseslagene og omsat alt for lidt til handling. Den veletablerede og ’sorte’ betonindustri forsøger selvfølgelig at beskytte deres marked, og holder os dermed fast i en byggeskik der grundlæggende ikke er bæredygtig og CO2-optimerende. Det er nødvendigt, at der kommer et reelt politisk pres på byggebranchen. Investorer og udviklere skal opgive deres gamle benchmarking og tilhørende forretningsmodeller og i stedet stimulere og motivere til at udforske nye veje. De nødvendige kompetencer findes, men incitamentet er ikke lige stort blandt aktørerne i byggebranchen. 

Hvem synes I ellers gør en forskel i forhold til grøn omstilling i byggebranchen?

Der er mange, der gør en indsats, især i de seneste år, og som deler viden om bæredygtighed og mulige løsninger, hvilket er en megapositiv udvikling. I Danmark er det især på arkitektskolerne og universiteterne, hvor studerende skaber visioner for fremtiden, hvilket er en meget værdsat og vigtig kilde til inspiration. Eksempelvis CINARKs og Anne Beims arbejde med biobaserede materialer spiller en afgørende rolle for udbredelsen og udviklingen af den byggestil og byggeskik, der udgør en del af løsningen i den nærmeste fremtid, og som samtidig medfører udvikling af en nye æstetik.

Nogle få arkitekter, som Anna Heringer, præsenterer helt anderledes og meget modige tilgange til det byggede miljø med ekstraordinære arkitektoniske og sociale kvaliteter.

På netop det sociale plan kan vi faktisk lære meget af projekter i andre lande, hvor folk allerede i dag lever med færre ressourcer og mere fællesskabsorienteret. Vi kan se, at meget af det, vi måske betragter som et ”socialt eksperiment," faktisk er helt normalt og har været det i lang tid, som f.eks. at bo på mindre areal og dele mere.

Hvordan ser I fremtiden for bæredygtig arkitektur? Er der nye tendenser, teknologier eller tilgange, som I planlægger at integrere i jeres arbejde?

Det nye er, at vi tør kaste os ud i det ukendte og ser mindre på de risici, der hidtil har udgjort barrierer. Nogle gange på opfordring af en bygherre, andre gange fordi vi selv gerne vil. Det spændende er at tage de nye tendenser til os, men også at forme dem. At være med til at sætte en dagsorden, der er relevant, og dele viden så snart vi enten opdager et nyt område eller opnår viden om en særlig problemstilling. Vi vil gerne være med til at skabe ny relevans og fremme udviklingen fra innovation til det etablerede marked.

Det er ikke kun det tekniske som kræver faglig opmærksomhed og udvikling, men i nok så høj grad det sociale, og dermed forslag til nye og mere bæredygtige måder at leve sammen på. Fokus på økosystemerne som bærer os, og udfordring af det økonomiske system som har bragt os i denne yderst svære situation. 

På samme måde handler det om at kunne forudsige og være klar til omstilling, når nogle afgørende forudsætninger for vores beslutninger og valg er ved at ændre sig. Der er ikke én vej til målet; vi skal følge mange veje samtidigt, for opgaven er enorm og tiden yderst knap.

Den eksisterende bygningsmasse i byerne har store potentialer for omdannelse og fortætning. Et oplagt fokus fremfor den igangværende og nærmest umættelige indtagelse af nyt land. Vi skal overveje at stoppe helt med at udlægge nye områder til barmarksudvikling, og i stedet undersøge mulighederne for fortætning af eksisterende by- og boligområder – ikke bare i de store byer, men generelt i hele landet.

Læs mere om Vandkunsten