Vestegnen HF & VUC

Opdateret 27.07.22 |
Af:
Signe Moeslund Mains

Foto: Tim B. Wahlfried

Et voksenpædagogisk læringsmiljø danner rammerne for et samlet HF og VUC i Rødovre. Her har skolens placering på grunden sikret mest muligt dagslys og brug af solens energi.

En åben og varm uddannelsesinstitution i Rødovre huser uddannelsestilbud til de voksne. Her har lysforhold og indretning fået særlig opmærksomhed - og det er mundet ud i en skole uden gange, med transparente klasserum samt et nøje farvevalg og lysindfald, der sikrer et lyst læringsmiljø. Træets natur og farveskala er et gennemgåede greb i skolens arkitektur, som giver huset et varmt og behageligt miljø.

"Vores generelle elevtilfredshed er 10 % højere i vores Rødovre-afdeling end i vores Albertslund-afdeling. Især det fysiske miljø trækker op, men også den generelle stemning og oplevelsen af at føle sig tryg og ikke-ensom er høj", Tue Sanderhage, direktør, Vestegnen HF & VUC

Vestegnen HF & VUC scorer højt på tilfredshed blandt elever og undervisere, og det er især de sociale og åbne miljøer, som de fysiske rammer understøtter, der trækker op. Skolen er udformet, så en 1/3 af læringsrummene er åbne, og alle rum består af møblering, der inviterer lærere og elever til varierende undervisningsformer og -situationer. For at give elever og kursister en alsidig undervisning, skifter lærerne gerne lokale undervejs til rum, der passer til læringssituationen.

Vestegnen Hf & VUC, H+ Arkitekter. Foto: Tim B. Wahlfried