Regeringens har for nylig lagt op til at forkorte kandidatdelen på en lang række uddannelser. Hverken arkitekt- eller designuddannelserne er fredede.

I regeringens forslag Forberedt på fremtiden I lægges der op til at gennemføre en større reform af strukturen for universitetsuddannelserne med bl.a. oprettelsen af nye godt 1­-årige kandidatuddannelser med ”høj kvalitet og et tydeligt arbejdsmarkedssigte”. Flere undervisningstimer og mere vejledning og feedback skal øge kvaliteten og skabe bedre trivsel for de studerende. Og der skal være en bedre kobling til det arbejdsmarked, der venter dem.

Det er gode intentioner, som ser godt ud på papiret. Men de enorme forandringer i samfundet og i verden omkring os kræver mere viden – ikke mindre. Jeg har derfor svært ved at se en forkortelse af  arkitektuddannelsen skulle være dét samfundet og virksomhederne efterspørger. Og vi er som branche bekymrede for, at kandidaterne vil være dårligere rustede til fremtiden og mindre erhvervsrettede med en kortere uddannelse.

Nu skal man jo generelt ikke være bekymret for ændringer. Der er ofte ting, der kan gentænkes og gøres bedre, men en kortere videregåendeuddannelse synes ikke at være vejen frem, med de udfordringer, vi står overfor.Vi får brug for andre kompetencer i fremtidens  arkitektvirksomheder, det medgiver jeg gerne, men vi får ikke brug for færre – tværtimod.

Vi får brug for andre kompetencer i fremtidens  arkitektvirksomheder, det medgiver jeg gerne, men vi får ikke brug for færre – tværtimod.

Og eksemplerne er mange. Fx på det digitale område, hvor arkitektbranchen i højere grad  skal kunne arbejde med Big Data og  AI - kunstig intelligens for at kunne have en bæredygtig forretningsmodel. Og det samme gælder inden for hele bæredygtighedsområdet, hvor vi kun har set toppen af isbjerget med de nye krav til fx LCA beregninger i bygningsreglementet. Genbrug og cirkularitet bliver ligeledes store udfordringer. Og vi kommer i højere grad til at skulle renovere og transformere end at bygge nyt.

Og samtidigt er der også behov for den mere praksisrettede viden som f.eks. indsigt i bygningsreglementer, evne til at byggestyre og til at kunne forstå byggeøkonomien – ud over den afgørende arkitektmæssige, akademiske viden, kandidaterne skal have. Og så er der praktikken  der giver de studerende erhvervserfaring og indblik i, hvordan en arkitektvirksomhed fungerer, viden om de mange aktører og vigtige samarbejdsrelationer og forståelse for de processer, der skal aktiveres, for at et projekt rent faktisk bliver bygget eller anlagt. Så den kan vi heller ikke undvære!

Vi har noget helt unikt med de danske arkitektuddannelser og med danske arkitekter, som er anerkendt i verden omkring os. Danmark skal leve af vores forskning og viden i fremtiden. Her har vi brug for kreative kræfter – og dem finder man på landets arkitektskoler. Jeg håber, at det får lov til at forblive sådan.