"Vi har sovet i timen og bildt os ind, at havvandstigninger er noget, vi let kan fixe"

Stigende havvand grundet klimaforandringer er ikke noget, vi udelukkende kan ”dige” os ud af. Det kræver grundige analyser, designprocesser, formidling og løsninger, der kan andet og mere end blot at sikre os mod oversvømmelser. Og til denne opgave er landskabsarkitektens kompetencer centrale, lyder det fra to af slagsen, som på hver sin tegnestue har specialiseret sig i klimatilpasning.

Med over 8.000 km kyst og med klare varsler om stadigt større og hyppigere stormfloder grundet klimaforandringer kan det undre, at Danmark som land i dag er endt en smule på bagkant, når det kommer til klimatilpasning af vores kyster.

Hos SLA peger Kristine C.V. Holten-Andersen, der er landskabsarkitekt og Ph.d. i det, hun kalder den blå omstilling, på flere årsager til, at vi har fået ekstra travlt i Danmark:

”Vi har hundredvis af år gjort alt, hvad vi kunne for at tæmme vandet. Vi har drænet, kloakeret, rørlagt, udrettet vandløb og gravet dem til dybe afløbskanaler for byer og landbruget. Dette kontrolregime har betydet, at vi i vores bygge- og planlægningspraksisser har glemt, hvordan man læser landskabet og tager hensyn til vandets bevægelser, når vi bygger og indretter vores byer.”

Oven i det mener Kristine C.V. Holten-Andersen, at vi har undervurderet omfanget af klimaforandringernes påvirkning på vores vandbalancer.

"Der er stort et element af usikkerhed i udviklingen af klimaforandringerne, som vi ikke har taget alvorligt. Derfor er vi endt lidt på bagkant." Kristine C.V. Holten-Andersen, landskabsarkitekt, Ph.d.

”Forandringerne kommer hurtigere og kraftigere end man har forventet. Der er stort et element af usikkerhed i udviklingen af klimaforandringerne, som vi ikke har taget alvorligt. Derfor er vi endt lidt på bagkant.”

Formidling er afgørende

I arkitektvirksomheden Schønherr, der blandt andet arbejder med naturbaseret kystbeskyttelse og stormflodssikring af Hovedstadsområdet og helhedsorienterede borgerprocesser ved klimatilpasning, peger landskabsarkitekt og associeret partner, Sanne Slot Hansen på en yderligere årsag: Manglende og konsistent formidling af behovet for klimatilpasning.

”Rådgiverbranchen er klar. Landskabsarkitekterne er klar. Embedsværket i kommunerne er klar. Vi kender prognoserne. Vi kender løsningerne. Og vi har sågar et mulighedsrum i Danmark, som andre lande ikke har. Vi kan stadig vælge mellem flere løsninger og strategier, der kan indpasses i kysten og bidrage med nye værdier - i modsætning til fx Holland eller Jakarta, hvor der kun er få løsninger tilbage, og det er enten at bygge digerne højere, pumpe mere eller at flytte bygninger og byer,” siger Sanne Slot Hansen.

Hun har gennem årene oplevet en del skepsis i dialogen med politikere og borgere ifm. de klimatilpasnings-projekter, Schønherr har været en del af. Blandt andet fordi, det handler om store forandringer og ikke mindst investeringer i noget, som kommer på et senere tidspunkt – og som derfor opleves som noget, der nok kan fixes senere.

”Men i løbet af de seneste år, og særligt efter de store storme ramte Danmark sidste vinter, er der sket noget. De hændelser oplever jeg har rykket noget i danskernes opfattelse af problemernes omfang og behovet for at være beredte i tide. Selvfølgelig hjulpet godt på vej af de nyligt udgivne rapporter og mediernes formidling. Desværre vi har en tendens til at glemme hurtigt igen. Så det handler i den grad om løbende at formidle behovet og løsningerne og at få borgerne og deres politikere til at forstå, hvad det betyder for dem og for deres by, når havvandet stiger,” siger Sanne Slot Hansen.

"Det handler i den grad om løbende at formidle behovet og løsningerne og at få borgerne og deres politikere til at forstå, hvad det betyder for dem og for deres by, når havvandet stiger." Sanne Slot Hansen, landskabsarkitekt og associeret partner, Schønherr

Alligevel møder hun i dag kommuner, som fortsat bygger på nogle af de mest udsatte steder.

”Det tyder på, at der stadig er andre dagsordener, der spiller ind – blandt andet økonomi, fordi det stadig er attraktivt at bygge i kystområder,” siger Sanne Slot Hansen.

I SLA er Kristine C.V. Holten-Andersen enig:

”Vi har sovet i timen og samtidig vænnet os til, at naturkræfter og vandstigninger, er noget vi let kan fixe. Imens har vi bygget derudaf – med størstedelen placeret i risikozoner. Det viser noget om vores økonomiske modeller, som er meget kortsigtede. Og det viser noget om den naivitet, der har hersket på det her område. I stedet er vi nødt til at tage alvorligt, at vi lever på en klode med nogle kræfter, som vi er nødt til at have respekt for, indrette os efter – og være agile i forhold til.”

Klimatilpasning som proces frem for projekt

Løsningsbilledet, når det kommer til klimatilpasning, er bredt. Og – hvis tænkt og designet rigtigt – kan de løsninger, der skal sikre os mod stormfloder i fremtiden, bidrage med meget mere værdi end sikring mod vand. Men det kræver, at trangen til quick fix lægges på hylden og erstattes af en mere grundig og stedsspecifik analyse – inden der vælges en løsning.

Det mener Kristine C.V. Holten-Andersen og peger på SLA og Rambølls arbejde med Transportministeriets forundersøgelse af stormflodssikring af Københavnsområdet som eksempel. Her insisterede SLA og Rambøll på at aflevere en omfattende værdi- og stedskortlægning, selvom det ikke var en del af opdraget.

”En stormflodsbeskyttelse er ikke et traditionelt stykke infrastruktur som en motorvej eller en jernbane. Dens design kan se ud på tusind måder, og mulighedsrummet defineres af de lokale forudsætninger. Derfor er stedsanalysen så central i denne type opgaver.”

Sanne Slot Hansen er enig.

”God klimatilpasning handler om have styr på de hydrologiske sammenhænge og udfordringer i det område, der skal klimatilpasses, samt hvilke løsninger, der passer til og kan bidrage positivt til stedet. . Vi skal designe MED naturens kræfter, for kun da bliver løsningerne langtidsholdbare. I disse tætte tværfaglige samarbejder spiller vi som arkitekter en vigtig rolle i at folde det mulighedsrum ud,” siger Sanne Slot Hansen og fortsætter:

”For der findes ikke et quick fix, som sikrer os til uendelig tid. Havvandet fortsætter med at stige. Derfor skal vi tænke mere langsigtet og klimatilpasse på en måde, så vi rent faktisk kan bygge videre på de her anlæg, når udfordringerne på sigt bliver anderledes og større. Helt generelt kalder havvandsstigninger og klimaforandringerne på, at vi tænker langt mere adaptivt. At vi i højere grad ser klimatilpasning som en proces i stedet for enkelte projekter.”

Klimatilpasning kan give merværdi

I den proces skal der – ud over forskere, biologer og ingeniører – også inviteres landskabsarkitekter med ind i løsningsrummet, mener Kristine C.V. Holten-Andersen.

”Arkitekter er ikke kun gode til design. Vi er også gode til designprocesser. Og klimatilpasning skal i høj grad ses som gigantiske designprocesser, hvor der skal inddrages en masse forskellige interessenter og fagpersoner. Det kan vi facilitere. Vi kan og skal ikke tegne det hele, men vi kan være nøglepersoner i faciliteringen af at finde de rigtige løsninger,” siger Kristine C.V. Holten-Andersen og fortsætter:

”Som landskabsarkitekter er vi vant til at arbejde værdibaseret, og derfor er vi vigtige garanter for, at vi klimatilpasser med flere værdier i spil end ”blot” at sikre os mod vandet. De tekniske løsninger, der skal mindste oversvømmelser, kan sagtens designes på en måde, så de også kan anvendes rekreativt for de lokale, bidrage med oplevelsesværdi for mennesker, øge biodiversiteten og tage hensyn til og skabe levesteder for andre arter.”

Men landskabsarkitektens rolle som facilitator er stadig ikke givet, mener Kristine C.V. Holten-Andersen, der stadig oplever, at døre skal sparkes ind – især når det handler om at komme i spil tidligt i processen:

”Landskabsarkitekter bliver i stigende grad tænkt ind i klimatilpasningsprojekter, men stadig meget sent i processen, når der skal gives bud på hvordan en valgt løsning skal se ud. Men det er i mit perspektiv for sent. Hvis vi skal takle problemstillingerne stedsspecifikt og innovativt bør landskabsarkitekter være med i tidlige faser, mens man definerer problemet og mulighedsrummet.”

Vandet sætter rammen for designet

I Schønherr oplever Sanne Slot Hansen en positiv udvikling, hvor både samarbejdspartnere og bygherrer har lært, hvor stor værdi tegnestuens bidrag har til klimatilpasnings-projekterne. Særligt evnen til at kunne formidle visioner, tænke helhedsorienteret og i større sammenhænge.

”Men det er klart, at der er nogle andre rammer for, hvordan vi kan få lov til at udfolde vores design, når vi arbejder langs kysten - og med vandhåndtering i det hele taget. Vi bliver nødt til at tage afsæt i de tekniske og hydrologiske forudsætninger, når vi designer. Det kan måske virke begrænsende for, hvordan vi kan få anlæggene til at se ud. Særligt hvis man sammenligner med andre typer af projekter, hvor vi som regel har meget mere frit spil til at designe. Men der er stadig et fint mulighedsrum for løsningernes udformning, og det finder vi kun frem til i de tætte tværfaglige samarbejder. Vi kan ikke selv bestemme, hvilken form stranden skal have, men vi kan påvirke den,” siger Sanne Slot Hansen.