Sæt tal på merværdien

Hvordan får vi bedre greb om den merværdi arkitektur og byudvikling skaber? Og hvordan synliggør vi det mere effektivt? Det har vi spurgt tre arkitekter om, der for nylig var invitereret til at tale på konferencen ”Building Green” i Aarhus.

Vi har i Danske Arkitektvirksomheder talt om arkitekturens merværdi gennem lang tid. Men hvordan bliver vi bedre til at forstå og formulere den merværdi? 

Om dét siger Julian Weyer, der er partner hos C.F. Møller:

”I princippet får vi bedre greb om merværdien via dokumentation, men det er ikke et område, hvor vi som arkitekter står særligt stærkt – vores styrke er mere at formidle på det kunstneriske plan. Danske Arkitektvirksomheders initiativ til at samle projekter med merværdi har vist, at det er muligt, men ganske udfordrende, at demonstrere merværdi. Det kræver ofte adgang til data, som vi som arkitekter typisk ikke selv råder over.”

Signe Kongebro, der er partner og leder af bæredygtighedsafdelingen hos Henning Larsen Architects supplerer:

”Der ligger meget innovation i dét, vi skaber. I arbejdet med bæredygtighed har der været fokus på parametre som ressourcer og energi. Men bæredygtighed har også sociale og økonomiske aspekter, som er sværere at måle på.”

Effekten af arkitektur

Derfor handler det om at kunne måle på forskellige parametre, og undersøge effekten af den arkitektur der skabes – det gælder både den sociale og samfundsmæssige værdi. Det har AART architects arbejdet på i flere år blandt andet med VUC Syd i Haderslev. Marlene Damgaard-Sørensen, forretningsudviklingschef hos AART architects forklarer:

”Ved at designe en bygning, som udfordrer tanken om en traditionel skole, tager kursisterne sig selv og deres uddannelse langt mere alvorlig, og det ses tydeligt på frafaldsprocenten. Ikke alene gennemfører markant flere en uddannelse i dag end tidligere, men kursisterne bliver så glade for at være i uddannelse, at langt flere fuldfører en videregående uddannelse.”

En gevinst for samfundet

Den sønderjyske case er et skoleeksempel på, hvad arkitekturen skaber af samfundsmæssig gevinst. Marlene Damgaard-Sørensen uddyber:

”Det sparer samfundet enorme summer hvert år, når kursister går fra overførselsindkomst til at være selvforsørgende. Hvis 30 % af dem, som færdiggør en uddannelse på VUC Syd, kommer i arbejde, så har skolen betalt sig selv tilbage på kun tre år. Det er da en effekt, man kan tage at føle på. Samtidig viser det med al tydelighed, hvorfor det er vigtigt at investere i uddannelsesbyggeri.”

En skole der sparer samfundet for millioner af kroner. Et hospital der reducerer mængden af medicin eller en park der kan optage tusindvis af kubikmeter regnvand og samtidig fungerer som et rekreativt område for lokale beboere. Det er merværdi, og det er bæredygtigt. Men hvordan synliggør vi den bæredygtige arkitektur mere effektivt? Julian Weyer svarer:

”Det gør vi ved at pege på og eftervise konkrete værdier. Bæredygtighed som begreb er allerede uendeligt meget omtalt, men omtalen fremmer ikke sagen i sig selv, dertil kræves håndgribelige fordele og oplevede forskelle som så løfter den bredere bæredygtighed med ind samtidigt. Når bygherren så at sige ikke har råd til at fravælge den  bæredygtige løsning, har vi nået et konkret mål.”

Det offentlige har potentialet til at gå forrest

I sidste ende er det bygherre, der opstiller krav til performance og ønsker til arkitekturen. Står det til arkitekterne burde der være mere fokus på bygningens hele levetid og på at prioritere ønsker til fx holdbarhed og skønhed.
Signe Kongebro forklarer: ”Jeg ville ønske at levetid blev et større designparameter. Vores bygninger skal stå i 100 år. Derfor skal vi være meget opmærksomme på, hvilke byggematerialer vi anvender og i hvilken grad bygningerne kan performe – også om 100 år.”

Og Julian Weyer supplerer: ”De offentlige udbud formulerer typisk ganske relevante krav til arkitekturen om kvalitet, holdbarhed, brugbarhed, ressourcebesparelse og skønhed, men de offentlige processer resulterer til gengæld ofte i at disse krav bliver nedprioriteret. Det offentlige har potentialet til at gå forrest, og drive udviklingen ved at sikre at erklæringer og handling følges ad.”