Vi skal udnytte unik chance for at styrke bygningsreglement

Endnu har det ikke fyldt meget: Men en vigtig del af den politiske aftale om at skærpe klimakravene til nybyggeri handler om at forbedre og forenkle bygningsreglementet. Det bliver en nøgleopgave for Danske Arkitektvirksomheder. 

Det er ingen hemmelighed, at der i lang tid har været en voksende frustration over et bygningsreglement, som både er uoverskueligt og utidssvarende.

Den frustration har Danske Arkitektvirksomheder – sammen med mange medlemsvirksomheder og samarbejdspartnere fra hele byggesektoren – givet udtryk for med stigende stemmestyrke.

Senest var Danske Arkitektvirksomheder i det sene efterår med til at lancere en undersøgelse, der bl.a. viste, at brugerne af reglementet i deres hverdag oplever benspænd mod den nødvendige grønne omstilling indenfor byggeriet.

Det glædelige er, at Social- og Boligstyrelsen nu har fremlagt en køreplan for, hvordan reglementet skal forbedres og saneres. Planen blev lanceret for kort tid siden i forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale fra 30. maj, som skærper klimakravene til nybyggeriet.

Læser man styrelsens beskrivelse af det arbejde, som skal i gang, er der nærmest tale om en tilståelsessag. Social- og Boligstyrelsen skriver med prisværdighed åbenhed, at reglementet over årene er blevet til ”et stort og komplekst værk af regler og bilag”, som suppleres ”af en myriade af standarder og anvisninger”. Videre hedder det, at reglementet kan være svært at forstå og dyrt at efterleve, fordi reglerne på tværs ikke altid er sammenhængende og går hånd-i-hånd.

"Det bliver også slået fast, at den grønne omstilling har skabt et presserende behov for at analysere og nytænke reglerne."

Det bliver også slået fast, at den grønne omstilling har skabt et presserende behov for at analysere og nytænke reglerne, eftersom de ikke i tilstrækkeligt omfang støtter branchens mulighed for at begrænse byggeriets klimapåvirkning og pris. Reglerne skal fremover være med til at sikre, at byggeri med lavt klimaaftryk skal kunne opføres i stor skala og uden at blive unødigt dyrt.

Endelig noterer styrelsen, at reglementet i højere grad skal afspejle og spille sammen med de faktiske processer i byggeriet. Derfor skal hver enkelt regel holdes op mod virkeligheden i det praktiske byggeri og den kommunale byggesagsbehandling. Der skal være sammenhæng mellem kort og terræn, hedder det.

Ingen kan selvsagt forudse resultatet af det arbejde, der nu skal i gang. Men der er grund til at rose regeringen, partierne bag aftalen samt Social- og Boligstyrelsen for at have fremlagt planen, som kan læses på styrelsens hjemmeside, under overskriften ”Helhedsorienteret bygningsreglement” med undertitlen: ”Strategi for udvikling af et bygningsreglement, der understøtter branchens grønne omstilling.”

Strategien består af fire overordnede temaer samt 18 initiativer. De fire hovedtemaer er:

• Tekniske krav til nybyggeris sikkerhed, sundhed, energiforbrug og klimapåvirkning skal balanceres og tilpasses, så kravene går hånd-i-hånd og understøtter ny byggeskik.
• Tekniske krav ved renovering og ændring af en bygnings anvendelse skal tilpasses og forenkles, så den eksisterende bygningsmasse kan udnyttes bedre.
• Krav til den kommunale byggesagsbehandling og certificeringsordningerne skal samordnes, så den samlede proces for godkendelse af en byggesag forenkles med øje for byggeriets processer.
• Bygningsreglementet skal i øget grad understøtte branchen og kommunernes brug af digitale processer og værktøjer.

Styrelsen understreger, at reglementet er et af flere tandhjul, der skal justeres. Et andet vigtigt hjul er alment teknisk fælleseje. Det vil sige det sæt af standarder, tekniske forskrifter og vejledninger, der er udarbejdet i fællesskab af forskellige aktører inden for bygge- og anlægssektoren, og som beskriver, hvordan byggearbejder organiseres, projekteres, dokumenteres, kvalitetssikres og udføres.

Som styrelsen formulerer det, fungerer alment teknisk fælleseje i dag som de facto regulering, selvom der ikke er en klar afgrænsning af, hvilke publikationer, som er omfattet. Styrelsen peger desuden på det problem, der handler om, at alment teknisk fælleseje ikke tager højde for, at strammere klimakrav forudsætter en hurtig udvikling af ny byggeskik, der kan støtte de klimavenlige løsninger.

"Hvis kræfterne bruges rigtigt, står vi med en unik mulighed for at forbedre og forenkle et reglement, som er løbet løbsk."

Oven i dette skal arbejdet med at forbedre reglementet ske i samspil med den EU-regulering, som er på vej, bl.a. som en del af EU’s grønne pagt.

Det er kort sagt en stor, kompleks og krævende proces, der venter. Derfor er det godt, at styrelsen har forsøgt at forberede arbejdet grundigt, og at den vil inddrage branchen, landets kommuner og relevante myndigheder inden for bl.a. miljø-, energi- og planlovsområdet.

Styrelsen etablerer en ”Grøn Taskforce”, som skal samarbejde med Strategisk dialogforum for byggeri og Koordineringsudvalg for bæredygtigt byggeri. Det kan umiddelbart lyde som starten på én lang djøfiseret rundbordssamtale, fjernt fra virkeligheden. Men mange aktører i byggebranchen, herunder Danske Arkitektvirksomheder, sidder i udvalgene. Og hvis kræfterne bruges rigtigt, står vi med en unik mulighed for at forbedre og forenkle et reglement, som er løbet løbsk, og som hver dag skaber frustration og laver benspænd.

I Danske Arkitektvirksomheder er vi ude af startklodserne. Vi vil bidrage. Og vi vil løbende fortælle om, hvordan arbejdet skrider frem. Vi kommer til at efterspørge ideer og input fra arkitektvirksomhederne, store som små, så vi kan få et nyt, bedre og mere brugbart reglement. Og vel at mærke et reglement, som støtter klimavenligt nybyggeri og åbner for renovering og transformation i et helt andet omfang end i dag.

Perspektivet er lovende. Nu skal vi i fællesskab sørge for at gøre forhåbningerne til virkelighed.