Almindelige betingelser for rådgivning - ABR

Opdateret 25.11.19

Almindelige Betingelser for rådgivning – ABR er de generelle aftalevilkår, som gælder i forholdet mellem en rådgiver og dennes kunde. Anvendelsesområdet for ABR er rådgivning og bistand inden for bygge- og anlægsarbejder og anvendes typisk ved delt rådgivning, totalrådgivning og i totalentrepriseaftalen mellem totalentreprenøren og rådgiveren m.v. Det anbefales også at lægge ABR til grund ved aftaler mellem en totalrådgiver og dennes underrådgiver(e).

ABR dokumenterne fra 2018 er mere komplekse end det gamle ABR 89, og det anbefales, at arkitekter sætter sig grundig ind i dokumenterne, inden de lægges til grund for en aftale.

ABR 18 egner sig primært til aftaler om større og/eller mere komplekse rådgivningssager, hvor ABR Forenklet (ABR-F) retter sig primært til rådgivning i de mindre byggesager samt opgaver, hvor der ikke skal projekteres fx bygherrerådgivning. ABR-F indgår i dokumentet ABR 18 herunder.

Oversigten nedenfor indikerer brugen af ABR dokumenterne for hhv. bygherre (erhverv) og bygherre (forbruger). Nederst på siden er dokumenterne vedhæftet.

Oversigt over ABR erhverv og forbruger

 

ABR-dokumenterne er tæt forbundne med entreprenørernes aftaledokumenter AB18 og AB Forenklet. Vær opmærksom på, at ABR18 er baseret på en forudsætning om, at opgaven, rådgiverydelserne og alle væsentlige forudsætninger mv. er præcist beskrevet i aftalen.

Udgangspunktet i ABR18 er samtidig, at det er rådgiveren, som foretager den fulde projektering. Funktionsudbud og anden entreprenør og/eller leverandørprojektering bør derfor som udgangspunkt altid være aftalt og fremgå af rådgiveraftalen.

Såvel ABR18 som ABR-F er ikke umiddelbart beregnet til aftaler med forbrugere. 

Aftaledokumenterne forudsætter, at bygherrer, entreprenører og rådgivere retter deres processer og paradigmer til, så de passer til de nye dokumenter. AB-udvalget anbefaler derfor, at aftaledokumenterne først tages i anvendelse ved årsskiftet. Men eftersom der er tale om aftaledokumenter, er det op til parterne selv at bestemme, hvornår dokumenterne tages i anvendelse, og man må nok påregne, at der er bygherrer som ikke kan vente. 

ABR89 er fortsat tilgængeligt, da en række igangværende kontrakter fortsat vil være baseret på ABR89.

De fire øverste dokumenter herunder er de nyeste.

ABR 18
ABR Forenklet
Tillæg til ABR Forenklet (Forbruger)
AB 18, ABR 18, ABT 18 m.v.: Samlet betænkning nr. 1570/2018
ABR 89: Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand
ABR 89-UK: General Conditions for Consulting Services
ABR 18: English version
ABR Abridged: English version
AB - Appendixes (Design & Development) English version
AB - Appendixes (Design & Optimisation) English version
AB - Appendixes (Incentives) English version
AB - Appendixes (Operational Requirements) English version
ABR 89-D: Allgemeinen bestimmungen für technische fachberatung und technische leistungen