Med København som levende showcase insisterer Gehl på, at arkitektur skal være en del af løsningen på fremtidens udfordringer. 

80 procent af arkitektfirmaet Gehls projekter foregår i udlandet. De er born global, og det er der en grund til. 

“Vi tilbyder bebyggelsesplaner, byrums- og mobilitetsplaner og planlægning i forhold til strategisk byudvikling. Byrummene  startede man på at fredeliggøre i København allerede i 60’erne, så derfor stod det klart for os, at vi ikke kunne leve af at tilbyde den form for rådgivning kun i Danmark. Vi skulle ud i verden,” fortæller CEO for Gehl, Helle Søholt. 

Gehl arbejder i stor stil sammen med kommuner om strategisk planlægning af offentlige rum. De foretrækker at bruge ordet byrumsplaner eller bebyggelsesplaner frem for masterplaner, fordi bygninger ikke skal være et område for sig, men en del af deres omgivelser. 

“Fremfor at drive planlægningen primært med fokus på bygninger og trafik, skal vi starte med at planlægge den struktur af rum og sociale infrastruktur, der er fælles for alle. Det kan være områderne uden for husene eller mellem husene,” siger Helle Søholt. 

København som laboratorie

Helle Søholt har været rådgiver for Københavns Kommune i over 15 år. København er kendt for at give plads til cykler og grønne områder, og det bruger Gehl aktivt, når de skal vise kunder fra udlandet, hvordan en storby også kan se ud. 

“København kan være mindblowing, hvis du kommer fra en kommune i South Carolina eller Brasilien, hvor du er vant til at se gated communities. I København cykler en stor del af befolkningen, og vores communities er bygget op omkring en karréstruktur med en gadeside og et indre gårdmiljø, hvor folk kan mødes på kryds og tværs, og stadig være en integreret del af byen” siger Helle Søholt.  

Metrossystemet, gamle industrikvarterer som Nordhavn, buspladsen ved Hovedbanegården eller Københavns cykelbroer kan være nogle af de områder, som Gehl viser frem. Men det er ikke kun et spørgsmål om at vise København frem, men et spørgsmål om, at Gehl har en klar vision for fremtidens byer og arkitekturen bag dem. 

“Vi skal bidrage til at løse nogle af de forandringer, der er i samfundet gennem arkitektur, landskab og design. Vi skal finde løsninger på demografiske udfordringer, som at de ældre kommer til at udgøre op til 30% af den danske befolkning. Vi kan ikke tænke arkitekten som en enlig mastermind, vi skal som arkitekter arbejde i bredere konstellationer for eksempel sammen med sundhedspersonale for at komme endnu længere med løsninger på, hvordan det byggede miljø kan understøtte sundhed og fysisk aktivitet,” siger Helle Søholt. 

Borgerinddragelse skal nytænkes

Jan Gehl har udviklet metoder til indsamling af data og byrumsanalyser, som Gehl bruger i dag. I dag har Gehl ansat både sociologer og antropologer, der hjælper med analyserne og indsamlingen af data. For arkitektfirmaet er denne viden vigtig, fordi det over for kommuner og politikere understreger, hvilke projekter og konkrete løsninger der skaber bæredygtige og levende byer.  

“Bylivsdata ser vi som noget, der bliver mere og mere vigtigt, fordi vi skal kunne stå på viden frem for politiske eller personlige holdninger. Evidens er vigtigt i forhold til også at synliggøre og inddrage et menneskeligt aspekt i beslutningsprocesserne,” siger Helle Søholt. 

Ifølge Gehl handler borgerinddragelse i dag om, at alt efter hvor du bor, inviteres du til borgermøder om projekter i dit lokalområde. Men dét, mener Helle Søholt, er en forældet måde at tænke på.

“Vi tænker borgerinddragelse som “networked citizenship”. Vi inddrager borgerne der, hvor de er og på de steder, de bruger og ikke kun der, hvor de bor. Hvis vi skal forandre byerne, må vi udvikle folks daglige adfærd.Vi kan ikke ændre verden kun gennem bygningsarkitektur, og derfor mener vi, at vi som planlæggere og byudviklere i højere grad skal forstå folks adfærd, registrere og synliggøre den effekt nogle projekter kan få og inddrage folk mere direkte. Det er det næste, som byerne skal arbejde med. Det er en udfordring om at balancere og kombinere stærk by-ledelse med reel dialog og inddragelse,” siger Helle Søholt.