Ny overenskomst forventes på plads 1. marts
Overenskomsterne i arkitektbranchen skal fornyes, og drøftelserne er i gang. Parterne har afgivet sædvanligt konfliktvarsel fredag den 17. februar og forventer, at en ny overenskomstaftale er på plads den 1. marts 2017.
Overenskomstparterne arbejder bl.a. i øjeblikket på at få gennemskrevet nogle af bestemmelserne i overenskomsterne, så de er lidt nemmere at gå til, ligesom parterne drøfter mulige løsninger på hinandens ønsker.
Af hensyn til fristerne for forhandlingernes afslutning har parterne afgivet sædvanligt konfliktvarsel fredag den 17. februar, hvorefter vi forventer en ny overenskomstaftale forhandlet på plads inden 1. marts 2017.
Skulle der opstå knaster undervejs, som kræver, at virksomhederne agerer i forhold til en mulig iværksættelse af konflikt, orienterer DI ud med instrukser.