Cubo Arkitekter lever af de konkurrencer, de vinder, men de står også fast på, at konkurrencerne får dem til at nytænke arkitekturen. 

“Vi er lidt som humlebien, der ikke burde kunne flyve, men gør det alligevel. Vi får typisk vores opgaver gennem konkurrencer, og det har vi kunnet leve af siden 1992. Konkurrencen er den drivende kraft, fordi den får os til at vende tingene på hovedet,” siger indehaver af Cubo Arkitekter Lars Juel Thiis.

Det var også en projektkonkurrence der var afsættet for, at arkitektvirksomheden Cubo Arkitekter blev stiftet i 1992. Gennem konkurrencer bliver der insisteret på nytænkning, og den enkelte opgaves omstændigheder og opgavens egen unikke udfordring.

“Det er omstændighederne, der definerer vores opgaver. Måske er det stedet, måske tiden eller noget tredje der dominerer opgaven. Vi kan godt lide, at der er benspænd, både når vi arbejder med kulturarv eller handicapvenlige boliger. Det gør også hverdagen på tegnestuen mere interessant. Vi går fra den ene bygherre til den anden, nye mennesker og nye fagligheder, og det er en ekstremt berigende arbejdsform,” siger Lars Juel Thiis. 

Arkitektur handler om fremtiden

Særlige krav og udfordringer er der flere af, når man som Cubo Arkitekter har bidt sig fast i transformering af dansk kulturarv og byggeri inden for undervisnings- og sundhedssektoren. Selvom projekterne er forskellige, kan de alligevel smelte sammen. 

“Projekterne smitter af på hinanden. Vi har i forbindelse med Det Ny Universitetshospital i Aarhus undersøgt, hvad der påvirker det enkelte menneske, når vi taler sengestuer, i en søgen efter at komme væk fra hvide og sterile miljøer. Denne viden kan også være nyttig i et undervisningsmiljø. Og når vi arbejder med historien på Nyborg Slot, så smitter det af på andre projekter, hvordan vi får skabt fortællinger om steders særlige huse eller vigtige personer i lokalmiljøer som for eksempel på Skovsgaard Hotel i Nordjylland,” siger Lars Juel Thiis. 

Selvom projekter som Nyborg Slot tager udgangspunkt i historien, så fortæller de alligevel om fremtiden. 

“Når vi taler nye sygehuse og uddannelsesinstitutioner, så arbejder vi klart med fremtiden. Vores arkitektur skal kunne rumme nye teknologier, og den skal kunne opfylde fremtidens læringsmål. Men når vi taler kulturarv, så handler det også om fremtiden. Hvad vil vi efterlade til vores efterkommere? På den måde kan vi være med til at definere, hvilke dele af vores historie, der er vigtige, og hvordan vi skal prioritere. Vores fortid har stor betydning for eftertidens forståelse for identitet blandt andet gennem bygningskunsten. Det er svært at definere arkitektonisk kvalitet uden at betragte projektets proces – på samme måde som et barn defineres et projekt af dets opvækst. Arkitekturen afspejler typisk også den proces, projektet har været igennem,” siger Lars Juel Thiis.

Opgaven definerer vores proces

Cubo Arkitekter arbejder med hvert projekt som en unik opgave. For dem er det vigtigt, at bygherre og bruger får ejerskab til det endelige byggeri. 

“Opgaven skal være med til at definere den måde, vi skaber en proces på. Som rådgivere er det vores opgave at ”oversætte” et projekts særlige forhold og at skabe ejerskab. Vi skal klæde dem rigtigt på, idet vi jo typisk møder lægfolk, der ikke har forstand på byggeri. Og vi skal som fag være meget bedre til netop at kommunikere til brugerne, hvad det er for en proces, de skal igennem. Et byggeri modnes først i dialogen mellem rådgiver og bygherre,” siger Lars Juel Thiis.