Arkitektvirksomheden JUUL | FROST er til stede for deres kunder og for hinanden. De lever af at skabe en atmosfære, der inviterer til at udfordre arkitekturen, og det afspejles både på deres kontor og i deres metoder. 

Når du træder ind i det åbne kontor hos JUUL | FROST Arkitekter (JFA), er det første, der møder dig højst sandsynligt en logrende hund. Det er Chili, og hun er en fast del af kontoret. 

"Vi lever af at skabe en atmosfære med vores arkitektur. Chili og musikken i højtalerne skaber en uformel atmosfære. Det giver gode rammer for vores arbejde, når man både føler sig tilpas, og ens arbejdsplads er åben og tilgængelig. Tingene skal komplementere hinanden både i de teams, vi sætter, den atmosfære vi skaber med et projekt, og dét signal, vi sender, når vi åbner døren til vores kontor," siger partner og indehaver Helle Juul. Sammen med hendes mand Flemming Frost startede hun virksomheden i 1994. 

God atmosfære skaber attraktive rum

For JFA er det vigtigt, at den atmosfære som arkitekturen skaber, kan dokumenteres. Merværdien skal gøres synlig for alle. Arkitektvirksomheden arbejder forskningsbaseret og har bl.a. udviklet deres egne metoder inden for det industrialiserede byggeri, som de kalder SML – Konceptboliger. Campus,- og lærings- og innovationsmiljøer som Nova Huset og Campus Plads i Örebro i Sverige og DTU Skylab i Lyngby ser de som deres væsentlige spidskompetencer.

"Den atmosfære vi skaber i vores projekter skaber attraktive rum. Det er ofte arkitektens bidrag, der er med til at sætte rammerne for god belysning og stemning. DTU Skylab er på kort tid blevet en destination i sig selv. Bygningen kan bruges på flere måder. Man kan være sig selv eller mange, du kan være en del af et team, eller du kan observere. Mennesker skal føle sig til rette, og det er kunsten. Derfor handler det om, at vi kan beskrive den kvalitet, vi skaber," siger Helle Juul og uddyber:

"Vi bruger vores forskningsresultater på alle niveauer. Vi har skabt en metodisk tilgang til vores projekter, som tager afsæt i udviklede værktøjer uanset skala. De er hele tiden i spil i relation til at sikre, at vi anerkender forskellige gruppers behov, og vi anerkender det samfund, vi lever i. Uanset om det er by, bygning eller landskab, så vil der potentielt ligge et udviklingsprojekt, som vi kan hente og udvikle værktøjer fra. Arkitektens rolle er jo oftest at forholde sig til fremtiden. Derfor er værktøjerne så væsentlige," siger Helle Juul. 

For eksempel har JFA udviklet et dialogværktøj, som skal sikre, at den kvalitet arkitekter skaber bliver anerkendt og dokumenteret.

"Det handler om, at arkitekter og bygherre skal være enige om, hvilke parametre vi skal prioritere, hvis vi for eksempel vil skabe campusliv, livskvalitet eller mangfoldighed i boligmiljøer. Vi kan bruge det internt til at diskutere mulighederne i projektet, men vi kan også bruge det til at dokumentere overfor en bygherre, at vi sammen blev enige om de her parametre, og det er dem, vi måler på. Så kan vi sandsynliggøre, at der er skabt en merværdi," siger Helle Juul.

Arkitektur er med til at skabe udvikling

Arkitektur er ikke statisk, men bliver formet af de områder, tider og de mennesker, der bruger den. Derfor kan arkitektur også være med til at skabe udvikling og innovation. JFA er samfundsbevidst og går efter at påvirke og involvere.

"Byrum ser vi som en katalysator for social forandring. Det offentlige rums kvaliteter skaber merværdi, når der arbejdes bevidst med høj tilgængelighed og rum for alle, mange eller få. Det kræver et nyt blik på den måde, vi tænker byrum, boligens kantområder og campusmiljøer på. De fleste bygninger er private og kan derfor ikke invitere alle ind, men de publikumsorienterede aktiviteter i underetagen skal være åbne for offentligheden og invitere folk indenfor, på samme måde som campusområder lever af faglig innovation og skal eksponere og skabe transparens omkring den forskning og udvikling, der foregår. Jo mere synligt noget er, jo mere liv kan det genere," siger Helle Juul. 

Hos JFA er det vigtigt, at arkitekturen får mere end én funktion. At der bliver tilføjet historier og at helheder bliver skabt, så arkitekturen kan bære fremtiden og udviklingen. 

"Når vi arbejder behovsbaseret, er tingene foranderlige, fordi folks behov forandrer sig. Byggerier er ofte rettet mod én funktion, men man skal tilstræbe, at det kan bruges på flere måder og være robust overfor fremtidens ændringer. Det handler i høj grad om den måde, vi opfatter arkitektur på, og det er det, der er den største foranderlige udfordring," siger Helle Juul.