Illustration postkort til kommunerne - foto: Julian Weyer, C.F. Møller. Aarhus Gymnastik- og Motorikhal
Danske Arkitektvirksomheder sender en hilsen til kommunerne. Motiverne er taget fra vores eksempelsamling "Arkitektur med merværdi". Her er det Aarhus Gymnastik- og Motorikhal af C.F. Møller. Foto: Julian Weyer

Hilsen til kommunerne

Opdateret 29.11.17 |
Af:
Karen Sejr

Kommunalvalget er ovre, udvalgsposterne så godt som fordelt, og politikerne skal nu i arbejdstøjet rundt omkring i de danske kommuner. Arkitekter kan hjælpe på mange måder – og i disse dage modtager kommunernes teknik- og miljøudvalg en hilsen fra Danske Arkitektvirksomheder.

”Hjertelig tillykke med dit byrådsvalg og med din post som udvalgsmedlem.” Sådan indleder vi en hilsen til nye og gamle byrådsmedlemmer, der er blevet udpeget til at indtage en post i kommunens teknik- og miljøudvalg eller dét udvalg der beskæftiger sig med byggeri og anlæg.

Udvalgsmedlemmerne modtager et postkort, hvor vi slår på tromme for arkitektvirksomhedernes vigtige rolle og betydning for kommunens fremtidige vækst og udvikling.

Hvad enten kommunens udfordring handler om afvikling eller udvikling, fra- eller tilflytning, kan arkitektvirksomhederne nemlig hjælpe. Ikke kun med at tegne ældreboliger, kulturhuse og skoler, men også med at tænke merværdi ind i projekterne, så man fx ikke bare får skybrudsikret en by eller bydel, men måske får et anlæg der kan bruges til leg, natur eller noget helt tredje. Så man får udnyttet kapaciteten og kvadratmeterne klogt og til glæde for de mange. Så man får energirenoveret og samtidig skabt et indeklima der mindsker sygefravær og forbedrer fx indlæring.

Mulighederne er utallige – og arkitekterne har ideerne. Vi henviser selvfølgelig til vores eksempelsamling ”Arkitektur med merværdi”, hvor politikerne får serveret eksempler på arkitektur i netop deres region, i forhold til ressourceforbrug, sammenhængskraft eller sundhed m.m., hvor der er skabt en afgørende merværdi.

Se eksemplerne på arkitektur der skaber merværdi

 

Hilsen til kommunerne
En række postkort lander i disse dage i de kommunale dueslag. Motiverne er hentet fra Danske Arkitektvirksomheders eksempelsamling "Arkitektur med merværdi". Her er det Fredensborg Skole Vilhelmsro af Rubow Arkitekter og Lassen Landskab. Foto: Adam Mørk
Hilsen til kommunerne
Arkitektur med merværdi: Sønder Boulevard i København af SLA. Foto: Mads Klitten
Hilsen til kommunerne
Arkitektur med merværdi: Faaborg Havnebad af Creo Arkitekter, JDS Architects og KLAR. Foto: Creo Arkitekter.
Hilsen til kommunerne
Danske Arkitektvirksomheders hilsen til de nye udvalgsmedlemmer i eksempelvis teknik- og miljøudvalg samt byplanudvalg.