Jul og nytår 2018: Løn og arbejdstid
Få styr på hvordan I skal håndtere jul og nytår for medarbejdere omfattet af Arkitektoverenskomsten, Konstruktøroverenskomsten samt TL-Konstruktør- og Teknikeroverenskomsten.
Dine medarbejderne har som udgangspunkt fri på helligdage. I år falder juleaften på en mandag - og det betyder at dine medarbejdere har ret til tre fridage med løn.
Derudover har medarbejderne fri på overenskomstmæssige fridage som afhænger af overenskomsten og de forskellige typer medarbejdere.
Helligdage
Følgende dage er helligdage for alle typer medarbejdere:
- Nytårsdag
- Skærtorsdag
- Langfredag
- 2. påskedag
- Store Bededag
- Kristi Himmelfart
- 2. pinsedag
- 1. og 2. juledag
Helligdage er hele fridage for medarbejdere, som er funktionærer. Funktionærer betales fuld løn på fridagene.
Juledagene
Juleaftensdag d. 24. december er en overenskomstmæssig betalt fridag i henhold til Arkitektoverenskomsten, Konstruktøroverenskomsten samt TL-Konstruktør- og Teknikeroverenskomsten §§§ 11. 1. og 2. juledag er betalte helligdage. Da juleaftensdag falder på en mandag, 1. juledag falder på en tirsdag, og 2. juledag falder på en onsdag betyder dette, at medarbejderen har ret til frihed med betaling på disse tre dage.
Det gælder for alle tre overenskomster, at der skal betales pension og ferie af lønnen på disse dage.
Nytårsaftensdag og Nytårsdag
Nytårsaftensdag d. 31. december er en overenskomstmæssig betalt fridag i henhold til Arkitektoverenskomsten, Konstruktøroverenskomsten samt TL-Konstruktør- og Teknikeroverenskomsten §§ 11. Da nytårsaftensdag falder på en mandag har medarbejderen ret til frihed med betaling på denne dag.
Nytårsdag er en helligdag. Dine medarbejderne har derfor ret til frihed med betaling på d. 1 januar.