Ressourcer
Danske Arkitektvirksomheders publikation "Ressourcer" præsenterer eksempler på bygninger, der nedbringer ressourceforbruget markant og dermed skaber værdi for bygherre og samfund.
Byggeriet er et af de helt store hjul i samfundets forvaltning af ressourcer. Det er de færreste der ved, at byggeriet står for
- 40 procent af samfundets energiforbrug
- 35 procent af materialeforbrug
- 30 procent af affaldsproduktion
- 5 procent af bruttonationalproduktet
Set i et livscyklusperspektiv kan materialeforbruget udgøre 25-75 procent af miljøpåvirkningerne i forhold til energiforbruget, afhængigt af, hvor energieffektivt byggeriet er. Det kan reduceres væsentligt ved at tanke i genanvendelse og cirkulær økonomi.
I publikationen "Ressourcer" har vi samlet en række eksempler på arkitektur - både nybyggeri og renoveringsprojekter, hvor der er opnået markant merværdi gennem et nedbragt ressourceforbrug.