Illustration - debat om udvikling af udsatte boligområder

Sådan kobles bæredygtighed og tryghed til udvikling af udsatte boligområder

Opdateret 25.02.19 |
Af:
Karen Sejr

Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar inviterer til debat- og inspirationsarrangement om, hvordan vi sikrer udviklingen af bæredygtige og trygge boligområder i udsatte boligområder.

Lige nu står en række almene boligforeninger overfor at skulle udarbejde udviklingsplaner for deres områder som led i Regeringens ghettoplan. Derfor har Danske Arkitektvirksomheders fokusudvalg for Arkitektur- og Byggepolitik i samarbejde med Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar taget initiativ til et debat- og inspirationsarrangement om, hvordan vi sikrer udviklingen af bæredygtige og trygge boligområder.

Vi har inviteret boligselskaber, arkitekter og en investor til at fortælle om, hvordan de helt konkret griber udfordringerne an og bidrager til forandringen.

Vi ønsker med arrangementet at inspirere boligforeningerne, og vise de mange forskellige veje man kan gå via fysisk omdannelse, sociale initiativer og samarbejde, kan flytte og forandre et socialt belastet boligområde. 

Program

  • Velkomst v. Lene Espersen v. direktør i Danske Arkitektvirksomheder og Palle Adamsen, adm. direktør Lejerbo og formand for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar
  • Den nye ghettoplan og konsekvenserne v. Bent Madsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening
  • Hvordan arbejder boligselskaberne – og foreningerne med udviklingsplanerne – udfordringer og potentialer? V. Rolf Andersson, byggedirektør i KAB (Tingbjerg), Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening (Gellerup) og Palle Adamsen, direktør i Lejerbo (Holbæk mm.)
  • Beboerinvolvering og samarbejde v. Inas El-Subaihi fra Enemærke & Petersen giver eksempler på, hvordan man gennem beboerinvolvering og samarbejde i renoveringsprocesser skaber social merværdi.
  • Pause med kaffe og kage
  • Hvad skal der til for at skabe bæredygtige og inkluderende ghettoområder? Fire bud med arkitektfaglig vinkel: En ny begyndelse. Erfaringer fra Tingbjerg v. Thomas Krarup fra COBE, Den grønne rygrad i forvandlingen. Erfaringer fra Tingbjerg og Gellerup v. Mette Skjold fra SLA, Større tryghed og styrket fællesskab. Erfaringer fra Gellerup v. Søren Nielsen fra Vandkunsten samt Fra isolation til attraktion. Erfaringer fra Nyt Rosenhøj v. Tue Foged fra EFFEKT Architects
  • Hvad siger de private investorer – er de parate til at investere og bygge i udsatte boligområder? V. Anders Berg Sørensen, NREP 
  • Afrunding
  • Tak for i dag og netværk

Efterfølgende byder vi på et glas og muligheden for at snakke videre med oplægsholdere og de øvrige deltagere.

Tilmelding

Det er gratis at deltage men, da der er et begrænset antal pladser, bedes du tilmelde dig senest mandag den 25. marts 2019.

OBS! Der vil blive opkrævet et ”no-show-fee” på 500 kr. hvis du har tilmeldt dig men ikke møder op. Afbud skal ske senest mandag den 1. april.

Tilmeld dig her