Hvad skal vi med stadsarkitekter?

Danske Arkitektvirksomheder vil i år slå et slag for, at der ansættes flere stadsarkitekter rundt om i landets kommuner. Det handler om at sikre smukke, bæredygtige bygninger, byer og landskaber over alt i landet gennem en mere bevidst arkitekturpolitik. For kvalitet i byudvikling kommer ikke af sig selv.

Måske kan det umiddelbart undre, hvorfor Danske Arkitektvirksomheder, som er en brancheorganisation for private rådgivende arkitektvirksomheder, gerne ser, at kommunerne i stigende grad begynder at ansætte stadsarkitekter.

”Vi vil gerne være med til at sætte arkitektur og arkitekturens værdi højere på dagsorden i kommunerne,” siger Morten Toft Jensen, som er formand for Danske Arkitektvirksomheders fokusudvalg for arkitektur- og byggepolitik. ”For os handler det om at få løftet kvaliteten af det byggede miljø til fordel for hele Danmark. Her mener vi, at stadsarkitekterne bl.a. vil kunne spille en central rolle.”

”For os handler det om at få løftet kvaliteten af det byggede miljø til fordel for hele Danmark. Her mener vi, at stadsarkitekterne bl.a. vil kunne spille en central rolle.” Morten Toft Jensen, formand for Danske Arkitekters fokusudvalg for arkitektur- og byggepolitik

”Livskvalitet og byudvikling hænger sammen. Det er derfor vigtigt, at kommuner, store som små, har en tilgang til, hvordan man sikrer kvaliteten af udviklingen og sikrer at byudviklingen uanset skala og placering, går i den retning man ønsker. Attraktive byer og attraktive boligområder tiltrækker borgere og skaber vækst i kommunerne. Derfor er det vigtigt for os at gøre kommunerne, borgerne, embedsfolkene og beslutningstagerne mere bevidste om, hvor stor en betydning en klar arkitekturpolitik har for kommunens udvikling.”

Altmodisch titel med særlig klang

Fokusudvalget for arkitektur- og byggepolitik satte sidste år gang i en undersøgelse for at afdække de syv stadsarkitekters arbejde og beføjelser. Der er nemlig ikke én samlende jobbeskrivelse for stadsarkitekterne i henholdsvis København, Aalborg, Aarhus, Vejle, Frederiksberg, Rødovre & Kolding. Det er heller ikke alle af disse kommuner, som har en egentlig arkitekturpolitik – men det gør en forskel, når der er en kommunen, som har ”stadsarkitektkasketten” på.
 
”Det kan godt være, at det lyder lidt altmodisch at kalde det stadsarkitekt, men det har nu en særlig klang. Og det sender et klart fagligt signal om, at her i kommunen tager vi faktisk arkitekturen alvorligt,” siger Peder Baltzer, som har været stadsarkitekt for Aalborg kommune siden 2010.

”Du kan sagtens have planchefer eller kontorchefer med arkitektfaglige kompetencer, men når jeg ser læserbreve i avisen eller mødes med developere, kan jeg godt fornemme, at det er vigtigt for dem, at have en person, som de kan adressere deres begejstring eller utilfredshed til. De siger aldrig ”Peder Baltzer skal have stryg” eller ”det var sgu' flot, at Peder Baltzer fik det projekt gennemført.” Nej, de siger ”stadsarkitekten.” De henviser til min faglighed og ikke til min person. Men det betyder også at jeg skal være klar til at stå på mål for det hele. Både de projekter, som vi er lykkedes med – og de knap så heldige.”

Politisk tæft

Lisbet Wolters, som har været stadsarkitekt i Vejle kommune siden 2015, har også erfaret, at stadsarkitekttitlen er god, fordi den har indbygget en eller anden form for respekt. Men lige som Peder Baltzer i Aalborg kommune og Bjarne Rieckmann i Rødovre kommune ved hun også, at en fin titel ikke er nok. Hvis man ikke har politisk tæft, kommer man ingen vegne som stadsarkitekt.

"Du skal være dygtig til at navigere i det politiske system. En af de vigtigste kompetencer for en stadsarkitekt er politisk tæft." Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune

”Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget formel magt du har som stadsarkitekt. Hvilken placering du har i hierarkiet; hvilke ansvarsområder, som du har fået tildelt. Men du skal være dygtig til at navigere i det politiske system. En af de vigtigste kompetencer for en stadsarkitekt er politisk tæft. Og så skal man være megadygtig til at kommunikere sit fag på en måde, så alle kan forstå det,” fortæller Lisbet Wolters.

”Det er mit job at klæde politikerne på. Dels kan jeg være med til at sikre, at vi får rigtig høj kvalitet ud af de investeringer, som politikerne beslutter sig for at lave. Jeg gør det også muligt for dem at forholde sig til arkitektur og byggeri ved at forklare, hvad det er for forskellige kvaliteter, der er i de projekter, som de sidder med. Noget af det, som arkitekter især er gode til, er at tænke i helheder på tværs af forvaltningsområderne i kommunen. Det nytter f.eks. ikke, hvis politikerne den ene dag beslutter sig for at beskære busdriften i et byområde, og så den næste dag vedtage at vi her skal udvikle et nyt boligområde, hvor vi opfordrer folk til at bruge bilen mindst muligt.”

Lisbet Wolters fortsætter: ”Den værdi jeg skaber for politikerne og for borgerne i kommunen er, at der er mere sammenhæng i tingene; at vi har visioner og byudviklingsstrategier for, hvordan vi rent faktisk vil udvikle vores kommune. Det har politikerne rigtig meget brug for, for at kunne træffe de rigtige beslutninger.”

Sort snak og grønne hegn

Der er stor forskel på, hvor meget formel magt stadsarkitekterne i de syv kommuner har. Mens stadsarkitekterne i København og Kolding har en mere rådgivende funktion, er stadsarkitekterne i f.eks. Aalborg, Vejle og Rødovre også fagchefer med en stor medarbejderstab med planstrategiske beføjelser. 

Bjarne Rieckmann har været stadsarkitekt i Rødovre Kommune siden 2006. Han har en klar oplevelse af, at den politiske forståelse for stadsarkitektens betydning er øget markant efter kommunens befolkningsmæssigt er vokset med eksplosiv fart gennem de seneste år. ”Der var en gang, hvor politikerne måske nogle gange tænkte, hvad de skulle med sådan en som mig, for folk skal da have lov til selv at bestemme, hvordan deres hus skal se ud, hvis de har sparet op til det hele livet.”

”Efterhånden som vi i min afdeling er blevet knivskarpe til at sætte ord på arkitekturpolitik og visioner for byens udvikling, er politikerne blevet langt mere engagerede. Det er jo lægfolk, der sidder i en kommunalbestyrelse. Når vi som arkitekter bliver for abstrakte, står de af. En sætning som ”byens indramning” giver ikke nødvendigvis mening for ikke-arkitekter. Som fagfolk er det vores opgave, at gøre opmærksom på kommunens udviklingsmuligheder – og sætte ord på, så det giver mening.”

”Vi har haft en dialog om grønne hegn i stedet for plankeværker i kommunen. Det er et rigtig godt eksempel på en indsats, der måske ikke syner af meget, men hvor både borgere og politikere kan se, at det faktisk gør en stor forskel.”

Kvalificeret modspil

I Rødovre kommune har de både en arkitekturpolitik og en manual for arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i kommunen. Ifølge Bjarne Rieckmann er det nyttige værktøjer. ”Når folk ønsker at bygge i kommunen skal de opfylde en række kvalitetsparametre, som handler om brugen af byen og hvordan man oplever byen. Vi giver med andre ord developerne ”lektier for”, inden vi mødes med dem. Det er et godt dialogværktøj, så vi allerede i en tidlig fase får afklaret, om vi nu også har den samme opfattelse af kvalitet i udvikling af byen."

Aalborg kommune har hidtil ikke haft en arkitekturpolitik, men får det nu. Det er ifølge Peder Baltzer ud fra en erkendelse af, at byudviklingen er gået meget stærkt. Måske også for stærkt. ”Vi vil allerede tidligt i processen gerne have developerne til at forholde sig til konteksten og ikke bare til den sokkel, som de bygger på. Vi vil gerne vide, hvad de – med et fortærsket udtryk – vil give tilbage til byen, så vi kan få fælles fodslag om byggeprojekterne allerede i starten af processen.”

Noget af det bedste ved jobbet som stadsarkitekt er ifølge Peder Baltzer at ”omvende sure borgere.” ”Jeg får et kick ud af diskutere byudvikling med borgerne. Bølgerne kan gå højt, men det er skide skægt.” Lisbet Wolters ser også jobbet som stadsarkitekt som mere end ”bare” et arbejde. ”Jeg er meget optaget af det offentlige rum, og jeg tror, at vi vil kunne løse mange samfundsudfordringer, hvis bare vi går ind og tager det offentlige rum lige så alvorligt, som man gjorde for 60 år siden. Så jeg er ikke i tvivl om, at vi kan gøre en forskel ved at sætte arkitekturpolitik højere på dagsordenen.”

Artiklen her er også bragt i magasinet Teknik & Miljø, april 2019.