Danske Arkitektvirksomheder planter træer

Opdateret 26.06.19 |
Af:
Karen Sejr
logo for Danmark planter træer

Skove er det mest effektive redskab til at suge CO2 ud af atmosfæren, og ifølge FN's Klimapanel er mere skov et vigtigt bidrag til at bekæmpe vores CO2-aftryk. Danske Arkitektvirksomheder støtter initiativet "Danmark planter træer".

"Danmark planter træer" er et nyt samarbejde mellem TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening. Formålet med samarbejdet er, at engagere danskere, foreninger og virksomheder i et fællesskab om, at gøre en lille forskel i det store billede. Målet er klart - der skal plantes én million træer i Danmark. Træerne skal blive til skov som vil gavne både mennesker, dyr og vores natur.

Det vil Danske Arkitektvirksomheder gerne bakke op om og har derfor støttet kampagnen med 10.000 kr. For hver indsamlede 20 kr. plantes ét træ i Danmark, så det vil for vores vedkommende blive til et bidrag på 500 træer.

Alle foreninger og virksomheder kan blive en del af "Danmark planter træer" ved at give sit bidrag til beplantningen. Vi hører meget gerne fra medlemmer, der beslutter sig for at støtte op om kampagnen.

Læs mere om "Danmark planter træer"