Building Green 2019: Byggeriets bidrag til klimaloven
Byggeriet er helt afgørende for den grønne omstilling. Danske Arkitektvirksomheder forventer, at en udmøntning af energiaftalen samt vedtagelse af en klimalov for alvor vil sætte fart under udviklingen af et mere ”grønt” byggeri. Men – bliver der tænkt offensivt nok?
Hvad betyder klimaloven for udviklingen i byggeriet – for arkitekturen - og for Danmarks samlede CO2-aftryk?
På dette års Building Green i København har vi samlet fem skarpe profiler - herunder klimaordfører for de Radikale, Ida Auken - til en snak om klimaloven overfor udviklingen i byggeriet og arkitekturen.
Paneldeltagere:
- Ida Auken, MF, klimaordfører (R)
- Lene Espersen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder
- Michael H. Nielsen, direktør, Dansk Byggeri
- Ingrid Reumert, VP, Global Communications, Sustainability & Public Affairs, VELUX
- Flemming Rafn, partner og indehaver, Tredje Natur.
Debattens moderator: Peter Andreas Sattrup, chefkonsulent i bæredygtighed, Danske Arkitektvirksomheder.
Programmet for dette års Building Green i København den 30. & 31. oktober er det hidtil største med over 130 nationale og internationale talere - og selvfølgelig Danske Arkitektvirksomheders åbningsdebat torsdag den 31. oktober på Main Stage.
Onsdag den 30. oktober kan du møde flere af vores medlemmer og andre aktører i byggebranchen til debat om arkitektur som grøn frontløber.
Vel mødt!