Morgenmøde: På den anden side
Hvilke nye indsigter følger med, når man skifter job og flytter om ”på den anden side af bordet” i byggebranchen? Fx fra bygherre til rådgiver eller fra arkitekt til investor? Det har vi bedt en række personer fra byggebranchen fortælle om, når Danske Arkitektvirksomheder og Byens Netværk inviterer til salon og morgenmøde under overskriften ”På den anden side.”
Vi har samlet fire fremtrædende personer fra byggebranchen, der i løbet af deres karriere har foretaget et eller flere skift fra den ene til den anden side af bordet. Fra bygherre til rådgiver, fra arkitekt til investor og/eller fra politik til brancheorganisation.
Formålet er først og fremmest at skabe rum for samtale og refleksion, men også at åbne for nye indsigter, der på sigt kan fremme samarbejdet i byggebranchen. For, hvad er det man oplever, når man skifter rolle i byggebranchen? Hvad er overraskende, og hvad ville de gerne have vidst om fx rådgiverens, bygherrens eller branchens udfordringer, baggrund, position og motiver?
Du kan møde
- Lene Espersen, CEO, Danske Arkitektvirksomheder (fra politik til arkitekternes brancheorganisation)
- Gyrithe Saltorp, Adm. direktør, Vilhelm Lauritzen Arkitekter (fra statslig bygherre til arkitektdirektør)
- Bo Benzon, direktør, Arkitekturministeriet (fra arkitekt til kulturel iværksætter – og nu også investor)
- Flemming Bæk Engelhardt, Adm. direktør, Topdanmark Ejendom (fra bygningsingeniør/entreprenør til investor)
Vi sætter gæsterne stævne i salonens bløde sofa, hvor journalist Mikkel Frey Damgaard stiller spørgsmålene. Hør deres ærlige reflektioner a la ”Det havde jeg gjort anderledes, hvis jeg havde vidst…” og ”Det forstår jeg bedre nu, hvor jeg…” over deres daværende og nuværende roller.
Der er kaffe og croissanter fra kl. 8.30, og vi går i gang kl. 9.00. Det er gratis at deltage som medlem af Danske Arkitektvirksomheder og Byens Netværk.