Krogh Arkitektur A/S udvider ejerkreds
Krogh Arkitektur A/S udvider partnerkredsen med arkitekt Michael Glad og bygningskonstruktør Brian Peter Nielsen.
Tegnestuen i Aalborg tror på fremtiden og udvider ejerkredsen med to nye partnere.
Michael Glad, arkitekt, indtræder som designchef, mens bygningskonstruktør Brian Peter Nielsen indtræder som projektchef. Begge har været med fra tegnestuens opstart tilbage i 2017 og bliver fremadrettet en del af den daglige ledelse fra kontoret i Limfjordshuset i Aalborg.
Med udnævnelsen af Krogh Arkitektur A/S's nye partnere består ejerkredsen nu af indehaver og adm. direktør, Jan Krogh, designchef Michael Glad og projektchef Brian Peter Nielsen.