Foto af Lisbeth Nørskov Pedersen
Lisbeth Nørskov Pedersen er ansat som daglig leder af CEBRA's kontor i København. Hun er uddannet arkitekt og har bl.a. 10 års erfaring fra Freja Ejendomme på CV'et.

CEBRA henter erfaren profil til københavner-kontor

Dato 23.02.22 |
Af:
Karen Sejr

Foto: Laura Stamer

Den danske arkitektvirksomhed CEBRA øger sit fokus på hovedstadsregionen med ansættelsen af Lisbeth Nørskov Poulsen, som tirsdag den 1. marts 2022 tiltræder som Director på CEBRA's kontor i København.

Lisbeth Nørskov Poulsen slutter sig til den danske tegnestue CEBRA til marts efter 10 år hos Freja Ejendomme. Her skal hun stå i spidsen for arkitektvirksomhedens kontor og aktiviteter i hovedstadsregionen.

”Vi er glade for at byde Lisbeth velkommen til CEBRA, og ser frem til, at vi sammen skal accelerere vores aktiviteter i og omkring København. Det er en central del af vores strategi at komme endnu tættere på vores kunder, projekter og samarbejdspartnere i denne region. Derfor er det et vigtigt og naturligt skridt at få Lisbeth med på holdet,” fortæller Kolja Nielsen, partner og CEO i CEBRA.

Udover at stå for den daglige ledelse af kontoret i Kødbyen, der blev indviet i 2021, skal Lisbeth Nørskov Poulsen spille en central rolle i forhold til at opsøge, udvikle og drive CEBRAs projekter i København.

Jeg glæder mig til igen at arbejde på rådgiversiden, og til at bringe den erfaring, jeg har opbygget gennem årene, i spil i den nye rolle. Lisbeth Nørskov Poulsen, Director, CEBRA

Lisbeth Nørskov Poulsen har siden 2011 været ansat hos Freja Ejendomme – de sidste knap fem år som udviklingschef - efter flere år som selvstændig arkitekt- og planlægningskonsulent. Hun er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi i 2002. Hun ser frem til at bringe sin arkitektfaglige baggrund og brede erfaring fra forskellige stillinger i spil.

”CEBRA har et fagligt stærkt miljø og bygger på nogle grundlæggende gode værdier og høje arkitektoniske ambitioner, som jeg ser frem til at udbrede i en københavnsk kontekst. Jeg glæder mig til igen at arbejde på rådgiversiden, og til at bringe den erfaring, jeg har opbygget gennem årene, i spil i den nye rolle. CEBRA arbejder på flere visionære projekter – bl.a. indenfor undervisningsbyggeri, erhverv og byudvikling – og de har en række spændende referencer indenfor bl.a. transformation og kulturbyggeri, som jeg mener kan inspirere mange lignende projekter både i Danmark og udlandet,” fortæller hun.

Lisbeth Nørskov Poulsen tiltræder stillingen tirsdag den 1. marts 2022.

Læs mere her