Foto af Vilhelm Lauritzen Terminalen

Ordinær generalforsamling 2022

Dato 28.04.22 |
Af:
Rikke Friis

Foto: Rune Buch

Danske Arkitektvirksomheder afholder ordinær generalforsamling torsdag den 28. april 2022. Vi glæder os og håber, at mange medlemmer vil deltage og høre om de mange projekter og politiske landvindinger der er afviklet og gjort gennem det seneste år.

Så er det igen blevet tid til den årlige generalforsamling. Her kan du høre bestyrelsesformand Katja Viltofts beretning for 2021 og få præsenteret hovedlinjerne for bestyrelsens planer for 2022. Herudover skal medlemmerne bl.a. godkende foreningens årsregnskab for 2021 og budget for 2022 samt vælge repræsentanter til bestyrelsen. Arrangementet finder sted den 28. april i Vilhelm Lauritzen Terminalen. Der er registrering fra kl. 12.00, og generalforsamlingen går i gang kl. 12.30, hvor dørene lukkes.

Indkaldelsen til generalforsamlingen er også sendt direkte til de registrerede virksomhedsrepræsentanter hos vores medlemmer. Andre partnere eller indehavere kan også deltage i generalforsamlingen ved at kontakte Ulla Michael på um@danskeark.dk.

Deadline for tilmelding er mandag den 25. april 2022.

Efter den ordinære generalforsamling afholder vi klimatopmøde, hvor også vores medlemmers medarbejdere og andre særligt inviterede har mulighed for at deltage.

Læs mere og se program for klimatopmødet

Vi afslutter dagen med festmiddag, hvor vi fejrer Danske Arkitektvirksomheders 60 års fødselsdag. Festmiddagen er kun for for medlemmer på direktør- og partnerniveau samt særligt inviterede samarbejdspartnere.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ulla Michael på e-mail: um@danskeark.dk

1. invitation med link til generalforsamling, Topmøde og Fest
1. invitation - dagsorden uden kommentarer
Fuldmagtsblanket 2022
2. invitation - dagsorden med kommentarer og modtagne forslag
Årsrapport 2021
Budget 2022