
Certificeret bæredygtighed - en vej til fælles forståelse?
Som noget helt unikt er byggebranchen i Danmark blevet enige om at bruge ét certificeringssystem, DGNB-certiceringen. Men hvor langt er vi efter de første 10 år med DGNB? Hvilke dagsordenener har det flyttet? Og er ambitionerne tilstrækkelige i forhold til den bæredygtige omstilling og den arkitektoniske kvalitet?
Flere og flere bygherrer vælger i dag at opføre deres byggerier med en DGNB-certificering, men kritikerne mener, at systemet er for tungt, for uambitiøst, og at pengene kunne bruges på mere bæredygtighed frem for blåstemplinger.
Vær med når Arkitektforeningen, Danske Arkitektvirksomheder og Green Building Council inviterer til debat om DGNB-certificeringernes muligheder og begrænsninger, og hvordan vi kan rykke byggeriet i en absolut bæredygtig omstilling, hvor vi samtidig sikrer en høj arkitektonisk kvalitet.
Du kan både deltage fysisk og via streaming.
Program
14.00 Ankomst og netværk, v. Lars Autrup, direktør, Arkitektforeningen
14.15 DGNB: Hvor står vi i dag og hvor skal vi hen? v. Mette Qvist, Green Building Council
14.30 Arkitektonisk diamant for bæredygtighed
Hvad er DGNB Diamant, hvorfor er det vigtigt at få en udmærkelse for arkitektonisk kvalitet? Og hvad er ambitionen med diamant-ordningen? v. Peter Andreas Sattrup, chefkonsulent bæredygtighed, Danske Arkitektvirksomheder og Dorte Sibast, udviklingschef, Arkitektforeningen
14.50 En bygherres perspektiv
DTU Skylab fortæller om deres overvejelser og vejen mod DGNB Guld og DGNB Diamant
15.20 Spørgsmål og debat fra salen
15.30 DGNB – billige point eller værdiskabende kvalitetsløft?
Vi spørger et panelet: Er certificering blot er meningsløs jagt på point, eller er det en kvalificeret og målbar vej til at udbrede bæredygtighed i byggeriet?
- Søren Nielsen, arkitekt MAA, partner, Vandkunsten
- Kasper Reimer, Head of Innovation, Effekt
- Nadia Sander Strange, rådgiver, FN’s verdensmål og CSR , CCO Arkitekter
- Mia Manghezi, projektudviklingsdirektør, PensionDanmark
16.15 Spørgsmål og debat fra salen
16.30 Opsummering og konklusioner, Lars Autrup, Mette Qvist og Lene Espersen
16.45 Tak for i dag!
Tilmelding foregår via Arkitektforeningen.