Byggeriet bruger enorme mængder energi og ressourcer, primært til opførelse og drift af bygninger. Branchen spiller derfor en vigtig rolle i kampen om klimaet. Her på siden kan du læse mere om, hvordan LCA metoden kan være et værktøj til at understøtte en bæredygtig omstilling af branchen.
Hvad er LCA?
LCA er en metode til at beregne miljøaftrykket af produkter og processer, og dermed også klimaaftrykket af bygninger.
Metoden bruges til at beregne og vurdere miljøaftrykket fra alle processer i en bygnings levetid, for eksempel fremstilling af materialer, transport, byggeproces, bygningsdrift, udskiftninger af komponenter, drift og vedligehold samt bortskaffelse af materialer efter endt levetid. Det er ikke bare klimaaftrykket man beregner, men også en række andre miljøforhold, for eksempel forsuring af havmiljøet. De andre miljøpåvirkninger er relevante, fordi man skal undgå at løse et miljøproblem ved at forstærke et andet - det kalder man "burden shifting".
For at kunne lave beregningerne, har vi brug for oplysninger om de enkeltes materialers indvirkning på miljøet i løbet af sin levetid. De data får vi gennem miljøvaredeklarationer som man også kalder EPD’er (Environmental Product Declaration), som du kan læse mere om her. Mange beregningsprogrammer trækker også på forskellige databaser, hvor den tyske Ökobau er den mest anvendte i Danmark pt.
Hvad bruges en LCA til?
Når man beregner bygningens brug af ressourcer og påvirkning på miljøet gennem hele dens livscyklus, kan man opnå et bedre beslutningsgrundlag i sin rådgivning. Analysen giver mulighed for at afklare, hvor der er potentiale for at forbedre byggeriet og minimere klimabelastningen. På den måde kan en LCA bruges til at fokusere miljøindsatsen, hvor det giver størst mulig miljømæssig gevinst. Ved at sammenligne resultater fra forskellige valg af materialer, bygningsdele og bygninger kan LCA’en benyttes som et værktøj i byggeriets designfase til at træffe beslutninger, der minimerer miljøbelastningen og til at dokumentere miljøeffekten.
LCA og dokumentation af miljøeffekten er et typisk krav ved bæredygtighedscertificeringer, som du kan læse mere om her.
Hvad betyder det for mig som arkitekt?
LCA’er og andre bæredygtighedskrav vil i fremtiden kun få større og større betydning, som et led i den grønne omstilling. Som arkitekt – uanset om du arbejder mest i de skitserende eller projekterende faser – er det vigtigt at du har kendskab til og gerne behersker LCA.
Klimakravene i bygningsreglementet, skal eftervises med LCA i forbindelse med aflevering af den samlede dokumentation for at få ibrugtagningstilladelse. Når beregningen skal laves på baggrund af det reelt udførte projekt, er det helt afgørende at have styr på klimaaftrykket af alle de designvalg man tager fra start. Både materialevalg og udformningen af bygningen har det konsekvenser for den samlede miljøpåvirkning. Det er derfor vigtigt at lave løbende beregninger, en slags klimabudget, for at tydeliggøre sammenhængen mellem designvalg og klimapåvirkning, og sørge for at der er en margen i forhold til mindstekravene. På den måde kan du styre dit projekt, komme godt i mål og bevare indflydelse på udformning og design. En LCA kan også bruges til at gøre lettere at træffe de rigtige valg, for at minimere miljøbelastningen - skal vi vælge en type vindue, der er energieffektivt eller et vindue, der ved produktion udleder meget lidt CO2?
Faser og betragtningsperiode
I en LCA arbejdes der med nogle bestemte rammer og metoder. En LCA deles op forskellige faser, hvori man beregner miljøpåvirkningerne: Produkt, byggeproces, brug, endt levetid og evt. næste produktsystem. Systemgrænserne er vigtige at forstå, når der skal laves en LCA. De fortæller hvilke processer, der medregnes i hvilke faser og hvad, der helt præcist er inkluderet i en LCA. Hvis man vil sammenligne to løsninger, f.eks. om man skal anvende en beton eller trækonstruktion, er det vigtigt at definere det man kalder den funktionelle enhed: at begge løsninger lever op til de samme krav. Det vil eksempelvis betyde, at man ikke bare kan sammenligne betondæk med massivt trædæk, man skal også tage alle tiltag til f.eks. lyd og brandsikring med.
Oftest vil der være bedst kendskab til de første to faser (produkt og byggeproces) da de efterfølgende tre faser (brug, endt levetid og næste produktsystem) er scenariebaserede. Det betyder i praksis, at beregningerne laves ud fra antagelser om, hvordan byggeriet bruges, vedligeholdes og til sidste nedrives eller genanvendes. Beregningerne laves ud fra en 50-årig betragtningsperiode, for at kunne sammenligne resultater fra forskellige byggerier.
Prøv vores Materialeviden-spil
På Danske Arkitektvirksomheders bæredygtighedssite finder du et visuelt LCA-værktøj til de helt indledende diskussioner med bygherren og design teamet, som Danske Arkitektvirksomheder har udviklet sammen med Det Kgl. Akademi. Her kan du lynhurtigt lave en hel serie overslagsberegninger og sammenligne varianter af løsninger inden for de mest almindelige bygningstyper, og se hvad forskellige arkitektvirksomheder har fundet på af klimaeffektive konstruktioner. Hvad er sammenhængene mellem form- og materialekoncept? Hvor i projektet ligger de største klimabelastninger? Hvilke materialer og konstruktioner kan du bruge for at blive en grøn frontløber?
