København: LCA-beregning for rådgivervirksomheder
Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af rådgivende ingeniører ønsker at styrke rådgivernes kompetencer ift. grøn omstilling. Derfor udbyder vi – helt eksklusivt – LCA-kurser, hvor ingeniører og arkitekter mødes for sammen at blive klædt på til at arbejde med LCA og klimavurderinger igennem byggeriets faser.
Kursets sigte er at give forståelse for de rammebetingelser som stilles til CO₂e-beregninger i byggeriet. Du får viden om livscyklusanalyser (LCA) og brugen af EPD´er (miljøvaredeklarationer). Kurset giver indføring i BR18´s lovkrav, bilag og vejledninger.
Du får øvelse i LCAbyg og introduktion til andre digitale redskaber, der kan understøtte LCA-beregning og -dokumentation. Samtidig lægger kurset vægt på anvendelse af hot-spot-analyser og variationsstudier, som redskab til at tage materialevalg, der kan sænke byggeriets klimabelastning.
Målgruppen er ingeniører og arkitekter, som ikke har en dybere indsigt i LCA-beregninger eller ønsker at genopfriske deres viden.
Kontakt Kirstine Brøgger Jensen på kbj@danskeark.dk eller mobil 3034 1230, hvis du vil vide mere.